Eneste deltager på Jägersro fra Danmark, Stall Cambre’s LIBER (GB), fik fuld valuta for indsatsen, da den med Jacob Johansen i sadlen sejrede i det 1.600 meter klasse 1- løb i dag på Jägersro.
LIBER (GB), som er efter Ishiguru (USA) ved Startori (GB), trænes på Klampenborg af Bent Olsen. Sejren var LIBER ’s anden i lige så mange starter i Skandinavien. Starten på Jägersro var dens debut på dirt.
LIBER skridtede til start som klar favorit, og sejrede da også sikkert med 1 ½ længde foran PAL O’MINE (IRE) med Rafael Schistl. Der var 55.000 kr. til vinderen.

FOTO: © Galop News.
ARKIVBILLEDE: Sejren på Klampenborg den 20. april.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar