Lørdag aften tog Line Juhl Nielsen sin første sejr som professionel træner da GAINSBOROUGHS BEST (IRE) med Marcos Robaldo efter kamp besejrede Mr. Fong (GB).

Gainsboroughs Best og Marcos Robaldo modtages af træneren Line Juhl Nielsen efter sejren.                             FOTO: © Kurt René Madsen.

Efter at det havde været lige ved et par gange, kom den første sejr i går lørdag på Klampenborg i det 1600 meter Runner Runner Maidenløb. GAINSBOROUGHS BEST (IRE) med Marcos Robaldo førte fra start til mål. Inde på opløbet angreb Mr. Fong med Jacob Johansen, men GAINSBOROUGHS BEST (IRE) kunne afvise angrebet, og sejrede med en hals. Vinderen ejes af Ann og Per Meyn.

 

 

Det spændende opløb mellem GAINSBOROUGHS BEST og MR. FONG. FOTO: © Kurt René Madsen

Line Juhl Nielsen åbnede galopstald på Fyns Væddeløbsbane den 1. marts i år, efter at have taget trænerlicens i 2011. 

Løbet kan ses her.

Det blev en velbesøgt sidste Saturday Night Race i 2012. I modsætning til sidste løbsdag var der mange mennesker, der havde valgt at lægge vejen forbi Klampenborg på denne dejlige sommeraften. Aftenen bød da også på flere spændende opløb, som satte stemningen i vejret. På programmet var bl.a. Ole Larsen Young Riders’ Championship, 2 løb, samt Fabellaløb.

I Ole Larsen Young Riders – A over 1600 meter vandt øjeblikkets førende jockey på Klampenborg Oliver Wilson på Bettina Wilson trænet ZOLITALL(IRE) efter at have ligget velplaceret blandt de tre første fra start.  Toer i mål var ALICIA IN MY DREAM (SWE) med Max W Friberg slået med halvanden længde.

 

Oliver Wilson og Zolitall på vej til vindercirklen.© FOTO: Kurt René Madsen.

Løbet kan ses her.

 

Ole Larsen Young Riders-B over 1800 meter blev vundet af svensktrænet Irish Lad (SWE) med Paulo Cardozo. Efter at have ligget bagerst fra start forbedrede  Irish Lad (SWE) sin position frem mod svinget, og lå fjerde femte da de gik ud af opløbssvinget. Irish Lad angreb udvendigt og sejrede sikkert med en længde foran Metroline.

 

Irish Lad(SWE) ogMetroline kort før mål. FOTO:© Kurt René Madsen

 

Løbet kan ses her.

Fabella løb over 22oo meter blev efter en spændende duel vundet med en hals af LADY FILE med Marcos Robaldo foran favoritten IMAGINE med Oliver Wilson. Ned forbi publikum tog LADY FILE føringen, og havde et par længders føring på den første del af den fjerne langside. Da de gik ind på opløbsstrækningen var det stadigvæk med LADY FILE i føring. Denne holdt helt til målstregen, selvom IMAGINE kom i et godt angreb udvendigt, og stadigvæk kom tættere og tættere på, og kun var kort slået med en hals.  

 

Det spændende opløb i Fabellaløb. FOTO:© Kurt René Madsen

 

Løbet kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *