Træner Helle Frydensberg havde sine tre deltagere i topform, og Lise Ullerup Hansen kunne sikre sig DM efter to afdelinger.

FOTO: © Hesselborg Foto
Første afdeling af årets udgave af “DM for kvindelige ryttere” var henlagt til aftenens første løb, et løb for Klasse 5 heste over distancen 1800 meter. Der var mest tiltro i toto’en til AQUA LAD (GB), der havde sidste års DM-vinder Amanda Harbjerg på ryggen.
TAMARIND HILL (IRE), med Lise Ullerup Hansen sprang godt af, og førte feltet an ind i første sving, foran udvendige SUNDAY PEARL med Linda Bro. Parret tog dog et noget bredt sving ind på opløbsstrækningen, og der blev hermed plads for NARUG og Lisa Lindbjerg. Ned forbi publikum var det med NARUG i front fulgt af MINUTY PRESTIGE med Sabina Gammelgård, og med TAMARIND HILL (IRE) tredje. ENDOFA CHAMPION med Sara Slot lukkede feltet langt bagefter, efter en dårlig start. Da de krydsede staldoverkørslen overtog TAMARIND HILL (IRE) igen taktstokken. Kort efter faldt NARUG tilbage gennem feltet, og SUNDAY PEARL rykkede frem som anden med Linda Bro stærkt ridende. Ind i svinget havde TAMARIND HILL (IRE) et par længder. I den sidste del af svinget kom JACKSON FIVE med Lea Olsen stormende fra en position i den bagerste del. Ned gennem opløbet havde TAMARIND HILL (IRE) fuldt kontrol, og kunne sikre sig en sikker 2 længdes sejr. Kort før mål fangede JACKSON FIVE en træt SUNDAY PEARL og sikrede sig andenpladsen.
Førstepræmien lød på 10.000 kr., og der var Ærespræmie til rytter sponsoreret af Pacific King, og Ærespremie til ejer sponsoreret af dyrlæge Søren Slettebo.

FOTO: © Hesselborg Foto
Helle Frydensberg træner TAMARIND HILL (IRE), som ejes af Per Frydensberg.

FOTO: © Hesselborg Foto
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
4 | TAMARIND HILL (IRE) | Lise Ullerup Hansen | 67(65) | 1.53,4 | 4,76 |
|
2 |
7 | JACKSON FIVE | Lea Olsen | 66(60) | 1.53,9 | (57) |
|
3 |
8 | SUNDAY PEARL | Linda Bro | 66(60) | 1.54,0 | (65) |
Efter 1. afd. var stillingen:
- Lise Ullerup Hansen 10 p
- Lea Olsen 7 p
- Linda Bro 5 p.
- Maria Jørgensen 3 p.
- Amanda Harbjerg 1 p.
Anden afdeling var et handicap over 1500 meter. Her var FIRST BID (GB) med Lise Ullerup Hansen kneben favorit foran ANGELS CALLING(GB) med Amanda Harbjerg. FINAL SCORE faldt bag startboksene lige inden start, og måtte udgå af løbet.
Lise Ullerup Hansen sørgede for at FIRST BID (GB) var hurtigt ude, og parret gik direkte til spids. HONGKONG EMPRESS med Maria Jørgensen, SARAH med Lisa Lindberg, ANGELS CALLING (GB) og Amanda Harbjerg var nærmest. Ovre på bagsiden trak FIRST BID (GB) og HONGKONG EMPRESS fra og lå adskillige længder foran SARAH. Da de nærmede sig sidste sving stak FIRST BID (GB) af, og havde hurtigt fire fem længder, da de gik igennem svinget. Ind på lige bane kunne Lise Ullerup Hansen se sig tilbage for at se, hvor de blev af. Mest bid var der i ANGELS CALLING (GB) og Amanda Harbjergs angreb, men fange FIRST BID (GB) kunne de ikke. FIRST BID (GB) sejrede sikkert med 2 længder.

FOTO: © Hesselborg Foto
FIRST BID (GB) trænes ligesom vinderen i dagens første galopløb af Helle Frydensberg, og ejes af Per Frydensberg.Førstepræmien var her på 11.000 kr. Også her var der Ærespræmie til rytter sponsoreret af Pacific King, og Ærespremie til ejer sponsoreret af dyrlæge Søren Slettebo.

FOTO: © Hesselborg Foto
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
4 | FIRST BID (GB) | Lise Ullerup Hansen | 61(67) | 1.29,4 | 3,15 |
|
2 |
7 | ANGELS CALLING (GB) | Amanda Harbjerg | 61(65) | 1.29,9 | (32) |
|
3 |
8 | LEGIAL | Sara Slot | 58(60) | 1.30,8 | (76) |
Efter 2. afd. var stillingen:
- Lise Ullerup Hansen 20 p
- Lea Olsen 8 p og Amanda Harbjerg 8 p
- Linda Bro og Sara Slot hver 5 p
Lise Ullerup Hansen havde med 2 sejre og 20 p sikret sig årets “DM for kvindelige ryttere”, da de nærmeste konkurrenter Lea Olsen og Amanda Harbjerg kun kunne opnå max. 18 p.
LASZLO kom ikke rigtig ud og satte mange længder til, da sidste afdeling et klasse 3 handicap over 2000 meter blev sat i gang. Igen styrede Lise Ullerup Hansen sin hest, CHELSEA MICK (GB), direkte til front, fulgt af ENZO med Lea Olsen og med EAST MEETS WEST (IRE) og Sara Slot som tredje. En stilling der holdt til de nærmede sig sidste sving. Her begyndte EAST MEETS WEST (IRE) et angreb, og gik forbi CHELSEA MICK (GB) kort inde på opløbet, fulgt af THE OTHER LADY (GB) og Amanda Harbjerg. THE OTHER LADY (GB) var der mest speed i og denne kunne gå forbi med 75 meter tilbage, til en sikker 1 1/4 længdes sejr.

FOTO: © Hesselborg Foto
John Nielsen træner og ejer vinderen. Der var Ærespræmie til rytter sponsoreret af Pacific King, og Ærespremie til ejer sponsoreret af dyrlæge Søren Slettebo.

FOTO: © Hesselborg Foto
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
2 | THE OTHER LADY (GB) | Amanda Harbjerg | 59(67) | 2.08,5 | 10,43 |
|
2 |
1 | EAST MEETS WEST (IRE) | Sara Slot | 65(71) | 2.08,8 | (49) |
|
3 |
7 | CHELSEA MICK (GB) | Lise Ullerup Hansen | 61(69) | 2.09,2 | (36) |
Slutstillingen var efter 3. afd.:
- Lise Ullerup Hansen med 25 p
- Amanda Harbjerg 18 p
- Sara Slot hver 12 p
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar