Løbene i dag på Klampenborg var en blanding af handicaps og maidenløb. Flere af løbene var med små felter.
Der blev lagt ud med et løb over 2200 meter, 3-Års Distance Test, som havde et lille felt på kun fire heste til start. Marc Stott trænet ARAHAT (USA) med Oliver Wilson var storfavorit. Efter 100 meter havde ARAHAT (USA) taget têten, og her blev de hele vejen hjem. CECE BEAUTIFUL (SWE) med Jacob Johansen sluttede anden 5 længder efter. Begge havde prøvet væddeløb før. Mme Fernande og Tina Salling ejer hoppen.

FOTO: © Burt Seeger
Næste løb, Optimeo Handicap, var også over 2200 meter, men nu for klasse I heste. Igen var feltet på beskedne fire heste. Ikke befordrende for spillet. EFESOS fra Bent Olsen var storfavorit, og endnu engang endte det med favoritsejr. Ret tidligt inde på opløbet trak EFESOS fra, og kunne kåres som vinder efter de 2200 meter var tilendebragt. STINGER med Rafael de Oliveira, som havde fulgt EFESOS hele vejen frem til EFESOS trak fra inde på opløbet, sluttede andet 5 længder efter.
EFESOS ejes af Odessa Racing Club, og er opdrættet af Stutteri Nova.

FOTO: © Burt Seeger
I tredje løb var man nu gået fra stayerdistancen til sprinterdistancen i Gaming Innovation Group. Endelig et velvoksent felt med hele 10 deltagere. ALL OF NOTHING(SWE) og EXQUEST prægede løbet første fase, men inde på opløbet trak ALL OF NOTHING(SWE), med Josefin Landgren, fra feltet. Det så da ud som om parret kunne trække sig sejrrigt tilbage, men så kom Hans Inge Larsen trænet MR ORBAN med Elione Shaves strygende ude i sporene, og det lykkedes at fange ALL OF NOTHING(SWE) kort inden stregen. Et hoved skilte de to.
Vinderen er opdrættet i Irland, og ejes af Stall Par Cheval.

FOTO: © Burt Seeger
Nyt sprinteropgør, et Handicap for klasse 4, over 1200 meter afsluttede V4-spillet. Efter tre favoritsejre kom overraskelsen. Rune Olssons NEGROAMARO, der havde Josefin Landgren i sadlen, snød alt og alle, og sejrede sikkert med 3 1/2 længde foran VESTIBULE (GB) med Annie Nilsson-Lindahl. Efter at have ligget tredje, og taget svinget rundt inde ved rails, stak den brune vallak efter ACADEMI AWARD af, til en ganske sikker sejr.
Rune Olssons, der både træner og ejer vinderen oplyste, at de ville dukke op igen næste løbsdag med samme jockey up. Stutteri Hjortebo havde opdrættet vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
HEART OF STONE (GB) med Carlos Lopez var favorit i 3-Års Maidenserien over de 1400 meter, og kunne da også aflægge maidentitlen i dag. JESSIE og CAROLUS førte an, men da de ramte opløbet, blev det en duel mellem HEART OF STONE (GB) og ALL MY LOVING(GB), en duel, der hurtigt blev afgjort til favorittens fordel, og denne sejrede sikkert med 3 længder foran Jessica Long trænet ALL MY LOVING(GB), med Jacob Johansen i bøjlerne.
Den skal ud i nogle større løb. Det kunne være Golden Mile og Rosengårdlöpning på Jägersro sagde træner Inge Mette Dejgård, som også vurderer ham til mere end de 72 han står med.
Marianne Halberg ejer vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
Nyt Maidenløb, og igen et felt på kun fire heste i dagens sjette, der var over 1800 meter. SNOWY med Oliver Wilson var favorit, og førte da også an indtil, der var 400 meter tilbage. Her kom SPOTLESS, med Rafael De Oliveira stærkt udvendigt for denne, og JO GHOST(SWE) indvendigt. SNOWY var passeret af begge, men kom dog stærkt tilbage, og tog andenpladsen 1 1/4 længde bag feltets mindst spillede SPOTLESS.
Hanne Bechmann træner vinderen, som er opdrættet af Maria Jørgensen, og ejet af stald Amigos I/S.

FOTO: © Burt Seeger
Dagen sluttede med et klasse 5 Handicap over 1600 meter, her sejrede næstfavoritten MAGIC INTENZO(SWE) med 3/4 længde foran FROST. Carlos Lopez var i sadlen. Det var anden gang i vindercirklen i dag. Sandra Larsen træner vinderen. Det var MAGIC INTENZO(SWE) første sejr siden den 2. november 2016, hvor han sejrede på Jägersro i et løb for amatørryttere. Tommy Larsen ejer vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
Dagen i overskrifter:
- Banen var i dag hård.
- Både Elione Shaves og Carlos Lopez sejrede to gange hver.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar