I dagens hovedløb på Jägersro STIG HOLMS POKAL vandt dirtspecialisten Luca Brasi med Manuel Martinez let foran en godt gående Uppercut Action med Jacob Johansen, og var tilbage i vinderrollen efter dens sjetteplads i Pramms.

 

STIG HOLMS POKAL over 1.600 meterhavde ENERGIA COLONIAL (BRZ) med Rafael Schistl som favorit, men denne endte efter en noget bleg indsats på tredjepladsen slået med 3 længder efter duoen. Vinderen trænes af Francisco Castro, og ejes af Mac Racing og Stall Chicken.

 

 

Vinderen af Stig Holms Pokal Luca Brasi. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

I det 2.400 meter ELEANORLÖPNING gik FINE LION med Fabienne De Geer straks til front, og dagens kæmpefavorit på V4’eren 3-årige ON THE TRACKS (IRE) med Shane Karlsson lagde sig udvendigt for denne. Ned forbi tilskuerne for første gang øgede de afstanden til feltet. De to ekvipager havde anlagt et højt tempo, ja for højt, hvilket skulle vise sig. Da de gik ind i sidste sving, var feltet rykket helt op til de to. Først måtte FINE LION give op, og da de gik ud af svinget havde CAT WIND (DEN) med Cathrine Weilby passeret ON THE TRACKS (IRE), og vandt overlegent med 10 længder foran en træt ON THE TRACKS (IRE). Vinderen trænes af Peter Jardby, og ejes af Peter Jardby, Gisela og Stall Amska.

 

Cat Wind med Cathrine Weilby. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

 

Dagens anden V4-afdeling det 1.000 meter SIGNORINETTALÖPNING var et løb for de hurtige heste.  Bent Olsen trænet KARAKORUN (GB) med Marcos Robaldo tog en sikker sejr foran FORWARD PLANNING (USA) med Shane Karlsson, der passerede PIKA på de sidste 25 meter. Sejren var på 1 ¼ længde. Vinderen ejes af Marc Elsborg.

 

Tr. Bent Olsen med vinderen Karkorun med Marcos Robaldo i vindercirklen. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

V4-erens sidste afdeling var det 1.200 meter LEMBERGHANDICAP. Her var der 12 heste til start. ALABAMA (DEN), der trænes af Johan Reuterskiöld og havde  Max W Friberg i sadlen, førte fra start til mål. Vinderen ejes af Omar Zawawi. Toer i mål var PROMISE med Per-Anders Gråberg.

 

Alabama.med Max W Friberg. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

 

V4 gav 4.923.

V4-løbene kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *