Der var ikke mange danske heste i løb på Jägersro denne eftermiddag.
Trænerne Bettina Wilson, Tine Hansen, Jørgen Tølbøll og Birgitte Nielsen havde dog valgt at tage turen over Sundet.
V4-spillet
Dagens første løb på Jägersro, det 1200 meter PRINTONAN BOY-LÖPNING for klasse 2 – heste, havde CHIPS O’TOOLE (IRE) som favorit, men denne kom aldrig helt frem, der hvor det afgøres. Hans-Inge Larsen trænet GAUNTLETT, med Fredrik Johansson, sejrede efter kamp med ½ længde foran LADY STROMBOLI (USA), som havde set ud som om, den havde overtaget kort før mål. Vinderen ejes af Falkbolagen AB.

»Det blev jo ret så godt, det var iskoldt gjort, og jeg må takke for et godt ridt«, sagde Hans-Inge Larsen efter løbet til baneintervieweren.
Dagens andet løb, SVENSKT DERBY PÅ SÖNDAG, også et løb for klasse 2 heste, men nu over stayerdistancen 2400 meter. Der var dansk deltagelse i løbet ved Bettina Wilson trænet BLUE SAPHIRE (DEN) med sønnen Oliver i sadlen. Parret lagde sig hurtig i front, og førte helt frem til sidste sving, hvor der var udsolgt, og flere gik forbi. Bedst gik Johan Reuterskiöld trænet HURRICANE EMERALD (IRE) med lærlingen Sabina Karlsson. Parret sejrede let med 1 ½ længde foran ASHBINA (GB) med Madeleine Smith, og med favoritten PROPELINO (IRE) som tredje.
Sejren var Sabina Karlsson første som lærling. Vinderen ejes af Maria Westman.

I V4-3, RÖMI MARTÄNG-LÖPNING over 1200 meter blev SPIRIT OF LIFE og STARSHOT (DEN) bortvist fra start på grund af startboks vægring. Der var dansk deltagelse ved FOOL TOO COOL (IRE) fra Tine Hansen ’s stald. FOOL TOO COOL (IRE) med Manuel Santos sluttede femte i mål, og erobrede den sidste pengepræmie. Vinder blev CAT OF EGYPT (IRE) med norske Esben Ski, og trænet af Bodil Hallencreutz, efter kamp med KANZEE GOLD. Kun et hoved skilte de to i mål.

Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Sidste afdeling i V4, det 1730 meter KANSASHANDICAP for klasse 3, blev vundet af Vanja Sandrup trænet MOON LIFE med Valmir De Azeredo i sadlen. Parret krydsede linjen foran BOWL ALONG (GB) trænet af Jessica Long og redet af Manuel Martinez. Inden MOON LIFE kunne udråbes til vinder, skulle man først igennem en protest, nedlagt af toeren i mål. Den lokale galoppdomstol afviste dog denne. Vinderodds på MOON LIFE var på hele 22,09, hvilket var stærkt medvirkende til at V4 gav 2.456 kr.

V5-spillet
Første afdeling af V5, et maidenløb for de yngste, REBECCALÖPNING over 1000 meter blev nemt vundet af storfavoritten PARITY PEAS (GB) med Oliver Wilson foran VALENCIA med Shane Karlsson. Sejren var Johan Reuterskiöld ‘s anden. Vinderen ejes af Omar Zawawi. AFRICAN QUEST (DEN) fra Jørgen Tølbøll sluttede sidst i mål.

Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
V5-2, WENDES ARTILLERIREGEMENTES CUP 3 over 1730 meter, et løb for amatørryttere, blev sikkert vundet af Francisco Castro trænet JAPONICA og redet til sejr af Hanna Mårtensson. Sejren var JAPONICA første i karrieren.

Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Både Tine Hansen og Jørgen Tølbøll havde heste med i dagens V5-3. Bedst klarede Tine Hansen trænet CERTINO (DEN) med Manuel Santos sig, og sluttede fjerde i mål. BORODINO (IRE) fra Tølbøll sluttede sjette, lige der hvor præmierne slap op.
Vinder blev Elisabeth Gautier trænet KATHERINEA hvis livs første sejr det var. Favoritten MOZAIKA med Elione Shaves blev slået med et hoved, efter en spændende opløbskamp.

Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
V5-4, det 2400 meter OUT OF AFRICA-LÖPNING Klass 4, havde 10 heste til start. Inde på opløbsstrækningen stod det hurtigt klart, at kampen om sejren skulle stå mellem ALEX CAT (DEN) med Nicolaj Stott, og IKAROSTECH med Martin Rodriguez. ALEX CAT (DEN) trak dog fra, og sejrede sikkert med 3 1/2 længde. Vinderen trænes af Katharina Stenefeldt, og ejes af Ulf Persson.

Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Dagens sidste løb, det 1200 meter MARSK STIG-HANDICAP havde deltagelse af Birgitte Nielsen trænet PAPAL POWER (IRE) med Jacob Johansen. PAPAL POWER (IRE) stillede til start som favorit, men kunne desværre ikke indfri favoritværdigheden, og sluttede som en tæt tredje. Vinder blev derimod MAINLINE, som kom med en god spurt ude i sporene og sikrede sig sejren. Vinderen trænes af Tommy K Nilsson, og blev redet til sejr af Elione Sharves.

Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
En række med fem rigtige gav 39.125 kr.
Dagen i overskrifter
- To sejre til Johan Reuterskiöld
- Få dansktrænet heste til start
- PAPAL POWER (IRE) sluttede tredje
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar