Foto: © Kurt René Madsen

Kendetegnet for en derbydag er mange mennesker, flotte hatte samt en række traditionsrige løb udover selve dagens højdepunkt Dansk Derby. I går var heller ingen undtagelse.
[/caption]

De to sprint løb vandt Francisco Castro med henholdsvis Exhibition(IRE) og Elusive Time(IRE), begge var favoritsejre.

Miss Cooper med Nicolaj Stott vandt Larch Ærespræmie efter et spændende opgør med Chirocco. Birgite Nielsen træner Miss Cooper.

Mariyca(IRE) med Dina Danekilde vandt efter kamp Fawzia Stakes, og henviste favoritterne Grafitti(GB) og Tatoosh(IRE) til anden og tredjepladsen. Sejren skulle vise sig at være starten på en alletiders dag for Zwicky Racing. Se tidligere artikel om Dansk Derby 2011.
Mariyca(IRE) og Grafitti(GB). Foto: © Kurt René Madsen

Härkila 110. Pokalløb (L) blev ikke det spændende opgør, man havde forventet. St Jean Cap Ferrat(GB) afgjorde løbet meget tidligt inde på opløbet. Der var kun spænding om pladserne bag vinderen. Peas And Carrots så man slet ikke noget til.

Yinderen St Jean Cap Ferrat(GB) og treeren Boxing Day(GB). Foto: © Kurt René Madsen

Dansk Derby Consolation blev vundet af Arnfinn Lund trænet Mikkelangelo(SWE) redet af Espen Ski, foran feltets anden norske hest Bentley trænet af Cathrine Erichsen.

Dagen bød på mange overraskelser i løbene og resultatet var at ingen havde 6-rigtige i V65-spillet. Der blev fundet 9 rækker med fem rigtige hver til en værdi af 10.676 kr.

Af: Kurt René Madsen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *