
FOTO: © Galop News
Søndag formiddag var cirka 50 deltagere mødt frem til Fyns Galopklubs traditionsrige staldrundgang.
Formiddagen startede med kaffe og “Galopkringle” i “Vaskehuset”, hvor formanden for Fyns Galopklub Gert Larsen bød velkommen, og kort orienterede om formiddagens program.

FOTO: © Galop News
En snak med Gert Larsen
Inden hestefremvisningen tog Galop News fat i Gert Larsen for at høre hans syn på den kommende sæson. 2015 var jo en hård tid med megen usikkerhed, og med sorte skyer hængende over banen.
»Det har været meget turbulent-agtigt, om der overhovedet kunne afvikles væddeløb i 2016. Det så også hårdt ud. Hvis ikke vi kommer med i “Væddeløbsfamilien” igen, kan vi ikke overleve.«
»Vi har måttet tage lån, og fået hjælp igennem kommunen. Vi har heldigvis nogle dygtige trænere, og gode træningsforhold. I går var træner Marc Stott i Århus, hvor hans heste blev første og tredje. De så blændende ud. Vi er godt rustet med gode trænere og 60-70 heste på Fyn«
»Det er jo klart, at med de økonomiske muligheder, der er nu, er det op ad bakke«.
»Et af de gode tiltag er, at vi har været heldige at fået Tom Christensen (red. driftsleder). Det er vi alle begejstrede for. En person der passer godt på det hele, økonomi mv. Det er en stor hjælp«
»Dette år betyder meget, for her skal vi jo bevise, at vi hører med til familien. Der har allerede været en række travløb med fantastiske baneomsætninger, og masser af besøgende, og vi har startet en erhvervsklub op, hvor tre personer har påtaget sig opgaven. En af de ting der er vigtige, hvis vi skal gennemføre det, er at vi får en række sponsorer«
»Alt i alt så er der stadigvæk lidt lys ude i horisonten«, sluttede Gert Larsen.
Hestefremvisningen
Marc Stott, der har den langt største galopstald på banen, fremviste tre lot. Blandt de fremviste var bl.a.vinderen af årets første løb på JVB, GOOD ONE, og sidste års stjerne DARK EAGLE.
Johnny Reimer fremviste SIR HENRY og SIR WINSTON.
Vær opmærksom på at en nærmere beskrivelse af de enkelte fremviste heste vil være at finde i hovedmenuen under menupunktet “Staldrundgang 2016”, senest mandag eftermiddag.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar