Ja det starter allerede i aften, og når weekenden er slut har der været løb på tre af de fire danske baner, løb i Norge samt i Sverige.
 

ARKIVBILLEDE Foto: © Kurt René Madsen

 

Royal Canin Arena i Odense lægger ud i aften med to galopløb på programmet. Her er det amatørernes og lærlingenes aften. Både Hendes Majestæt Dronning Ingrids Mindeløb og Lensbaron Berners Ærespræmie er forbeholdt amatører og lærlinge.

I morgen fredag den 6. juli er der fokus på galoppen på Jydsk Væddeløbsbane, hvor der skal afvikles fem løb. Der er lagt op til en række spændende løb, med bl.a.  Provinsens 3-Års Serie 1. afd., et klasse 2 handicap, og 3. afdeling af  Ladies Cup.

På lørdag er der “Saturday Night Racing” på Klampenborg Galopbane, hvor Københavns Store handicap er hovedattraktionen. Samtidigt løbes der i Oslo på Øvrevoll. Her er så afgjort Walter Nilsens Minneløp (Gr 3) hovedbegivenheden. I 2011 fik det status af gruppe 3 løb. Løbet er med sin samlede præmiesum på 1 mio. Skandinaviens betydningsfulde stayerløb.

Galop-weekenden afsluttes om søndagen med løb på Göteborg Galoppbane. Her er der programsat ni løb.

Både på Øvrevoll og Göteborg vil der være mange dansktrænet heste i aktion.

Af:  Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *