Årets sidste klassiske løb i Sverige, Svensk St. Leger blev en sand gyser.
Der var storløbsaften på Bro Park i går. Udover årets sidste klassiske løb i Sverige, var der et listed løb Stockholm Fillies & Mares Stakes, Jockeyklubbens Magic Million og Mr Ascot Vinterfavoriternas Pris.
I SVENSKT ST LEGER 2017 var der hele 800.000 i samlet præmiesum. Favorit var den norske St. Leger vinder og toer i Norsk Derby SILVER FALCON (IRE), der havde Carlos Lopez i bøjlerne. SILVER FALCON (IRE) var også en af hovedaktørrene i løbet. Inde på opløbet havde MUTEKI et lille greb, og med 200 meter tilbage truede udvendige SILVER FALCON (IRE) og HONGKONG HONCHO (GB) alvorligt. Mest bid var der i SILVER FALCON (IRE), som lå hoved ved hoved med MUTEKI de sidste meter mod mål. Der måtte målfoto til for at man kunne konstatere, at MUTEKI, med Madeleine Smith, havde næsen foran. Danske HONGKONG HONCHO (GB) fra Bent Olsens stald gik et fantastisk flot løb med Oliver Wilson på ryggen, og sluttede 1/2 længde efter.
Sejren var MUTEKI’s fjerde på stribe. Madeleine Smith står for træningen, og Bengt Morberg har opdrættet MUTEKI, som ejes af Stall Jappe – Easy

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
I det 2100 meter STOCKHOLM FILLIES & MARES STAKES (L) med 300.000 kr. i førstepræmie var årets stjerne DORCIA kæmpefavorit.
I går aftes lykkedes det Niels Petersen trænet ICECAPADA (IRE) at få revanche for hendes fjerdeplads, sidst de to mødtes, og sejrede let med 1 1/4 længde. Den 3-årige hoppe DORCIA gik et ganske flot løb og sluttede anden foran staldveninden SPICY MIX (IRE).
Stall Bonne Nuit ejer vinderen, der er opdrættet af Grangemore Stud.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Der var tre danske deltagere med. ELEKTRA ART (IRE) sluttede femte, SWAN BLACK (DEN) sjette og CAITLING (DEN) syvende og sidste i mål.
Vanja Sandrup trænet SNAKE LAKE sejrede ganske let med 2 1/2 længde foran ARETHA med Jacob Johansen i det 1400 meter JOCKEYKLUBBENS MAGIC MILLION. Den danske TANTE TOVE fra Søren Jensen lå godt til som anden indtil ca. 100 meter fra mål, men blev overspurtet, og sluttede femte.
SNAKE LAKE er opdrættet af Pernilla Nilsson, og ejes af Knick AB,Stall Grappa,Falkbolagen m fl.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Det blev norsk sejr ved Wido Neuroth trænet I AND I (IRE) i det 1600 meter MR ASCOT VINTERFAVORITERNAS PRIS. I AND I (IRE) med Jan-Erik Neuroth på ryggen sejrede let med 3 længder foran NORDIC DEFENSE (FR) med Carlos Lopez. Bent Olsen trænet QUEEN ESTORIL (IRE) med Jacob Johansen sluttede tredje.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Stall Perlen AB ejer vinderen der er opdrættet af Bages Lynch og Clarecastle Farm.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar