Det har virkelig været en flot sæson for sympatiske Jacob Johansen, som har mulighed for at tage flere championater og tage sin sejr nr. 100 i år.

 

Jacob Johansen. FOTO: © Kurt René Madsen

 

 

Der resterer kun fire løbsdage i 2011. Alle på Täby Galopp. Inden jul er der tre løbsdage. De fordeler sig på onsdag den 14., søndag den 18. og onsdag den 21.. Sidste løbsdag i år er den 28. onsdag.  

I stillingen om jockey championatet på Täby fører Jacob Johansen med en enkelt pind foran Per-Anders Gråberg. I kampen om at blive den mest vindende jockey i Sverige ligger Jacob Johansen rigtig godt til. Her fører han med hele syv sejre foran Per-Anders Gråberg.

Når man ser på stillingen om at blive den mest sejrrige i Skandinavien, ser det mere end lovende ud, som det fremgår af nedenstående skema.  

Hvis vores “regnemaskine” ellers har regnet rigtigt, så har Jacob Johansen 97 sejre efter løbene på Täby i søndags. Det bliver spændende at følge, om de 100 sejre nås. Vi krydser fingre.

Kampen om det Skandinaviske Jockey Championat
Land Jacob Johansen Per-Anders Gråberg
Danmark 20 *0
Øvrevoll 13 30
Sverige 64 57
Samlet antal sejre 97 87

Kilder:

* Dansk Galop’s statistik. Denne går dog kun til nr. 25, for jockeys, svarende til 1 sejr plus anden og tredjepladser. Så de 87 sejre kan være 88.

Øvrevoll: Sidste løbsprogram samt løbsresultat for sidste løbsdag.

Sverige: Svensk Galop’s  hjemmeside.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *