I dag blev derbyugen skudt i gang med lodtrækning af startpladser.

FOTO: © Galop News
Klokken 9.00 startede lodtrækningen om startpladserne til derbyet. Kun et begrænset antal publikummer havde lagt vejen forbi for at overvære denne traditionelle begivenhed. Ikke så underligt endda, for der var ikke gjort meget for at reklamere for begivenheden.
En repræsentant for sponsoren stod for lodtrækningen og Nicole Marsing interviewede de udtrukne.

FOTO: © Galop News
De to svenske deltagere, Francisco Castro og Lennart Reuterskiöld Jr havde taget turen over Sundet for at være tilstede ved lodtrækningen. Også Bolette Rosenlund fra Fyens Væddeløbsbane var tilstede. Selvklart var trænerne her fra hjemmebanen, der havde heste med i derbyet, tilstede.

FOTO: © Galop News
Inden lodtrækning havde man mulighed for at se nogle af derbydeltagerne i aktion på græsset. Brian Wilson havde DRAGONS’ DEN ude over distancen, og Bent Olsen sine fire deltagere, SILVERSTONE, PRIMACOR, SANKT PEDER og PRINCE CHARMING på græsset for at gå en noget mindre distance.

FOTO: © Galop News
NB!!!!
I morgen bringer vi en fyldig gennemgang af derbydeltagernes meriter fra deres første start frem til deres sidste prepløb.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar