
FOTO: © Galop News
For anden gang kunne Niels Petersen notere sig sejr i Svenskt Derby, og jockey Carlos Lopez sin tredje på stribe.
Niels Petersen har virkelig haft en super god uge. Det hele startede i torsdags på Øvrevoll med, at han sejrede i både Oslo Cup (Gr 3) og Arnfinn Lunds Minneløp (L), og her til eftermiddag kunne han så doble sin sejr i Svenskt Derby. I 2014 vandt han med DUKE DERBY.

FOTO: © Galop News
Inden feltet ramte tribunesvinget for første gang havde GEMSTONE og Oliver Wilson erobret spidsen og derefter ført feltet ned forbi publikum for første gang. SQUARE DE LUYNES (FR) med Rafael Schistl lå anden. Midtvejs ovre på langsiden måtte GEMSTONE slippe taktstokken, og SQUARE DE LUYNES (FR) tog over fulgt af COUPLES (GB) og SNAKE LAKE. Midtvejs inde på opløbet havde fire heste skilt sig ud. Indvendigt så SNAKE LAKE med Marcos Robaldo ganske lovende ud. Udvendigt for denne lå COUPLES, NORDIC DEFENSE (FR) og ude i fjerde femte spor kom BARADE (FR) med Jacob Johansen. De sidste små 50 meter havde NORDIC DEFENSE (FR) fået overtaget og kunne afvise et godt angreb fra BARADE (FR) og COUPLES. NORDIC DEFENSE (FR) med Carlos Lopez sejrede sikkert med 1 1/4 længde foran BARADE (FR).

FOTO: © Galop News
NORDIC DEFENSE (FR) havde aldrig vundet førend i dag. For en måned siden sluttede han tredje i VOTERLÖPNING her på banen.

FOTO: © Galop News

FOTO: © Galop News
Bright Side Of Life og Zuccini ejer vinderen, som efter derbysejren nu har indløbet 2.317 580 kr.
Af de danske deltagere klarede Kjeldsbjerggaard ApS’s MIINTAKA (IRE) fra Bent Olsen sig bedst og sluttede femte hvilket udløste 150.000 kr. Marc Stott trænet GEMSTONE sluttede i det slagne felt med en trettende plads.
Jockey Jacob Johansen og træner Lennart Reuterskiöld Jr havde også en stor dag.

FOTO: © Galop News
For parret Reuterskiöld og Johansen blev det til to vindere. Den første kom i Margareta Wettermarks Minneslöpning her sejrede MRS. LOREEN efter en medrivende duel med APPELINA, der havde Jan-Erik Neuroth i sadlen. Det blev et løb med hårdt tempo fra start. Midt på den fjerne lang side satte APPELINA et angreb ind og tog têten, snart efter fulgte MRS. LOREEN trop, og ned gennem opløbet lå de to ekvipager side ved side, og det blev uhyre tæt. Ud for paddocken havde MRS. LOREEN et lille overtag, og sejrede med en hals. Hvilket flot væddeløb, og hvilket figtherhjerte “Dronningen af Jägersro” endnu en gang udviste.
MRS. LOREEN ejes af Stall Flimmer-Easy, og er opdrættet af Ljungstorps Gård AB. Førstepræmien var på 300.000 kr.
Stor hæder til Wido Neuroth trænet APPELINA og Jan-Erik Neuroth, som var stærkt medvirkende til, at vi fik et af dagens mest seværdige opløb.

FOTO: © Galop News
Reuterskiöld og Johansens anden sejr kom i Land Rover Derby Day Summer Cup med 4-årige GOLD TYRANNY. Efter VARGAR(FR) havde sat tempoet indtil de nærmede sig opløbssvinget og GOLD TYRRANY rykkede ubesværet forbi konkurrenterne, og havde hurtigt at par længders forspring foran staldkammeraten MOMENTUM, som var stærkt ridende. Inde på opløbet drejede det sig kun om disse to, men der var aldrig tvivl om resultatet. Sikker 3 længders sejr til favoritten GOLD TYRANNY.
GOLD TYRANNY ejes af Omar Zawawi, og er opdrættet af fynske Stald Jupiter. Der var 200.000 i første præmie.

FOTO: © Galop News
Jacob Johansen sluttede anden på ryggen af BE MY ACADEMY i Tattersalls Malmö Sommarhandicap og i derbyet med BARADE(FR).
Allerbedst på jockeysiden var Carlos Lopez med utrolige seks sejre
Carlos Lopez kunne ud over derbysejren notere sig for yderlige fem sejre. I Taittinger Derby Day Sprint sejrede han med SHANTOU(GER) og med MASTER BLOOM i Svenskt Derby Consolation, begge trænet af norske Cathrine Erichsen. For Susanne Berneklint’s stald blev det til tre sejre. Med I KIRK i Zawawi Cup (Gr. 3), PLATA O PLOMO i Tattersalls Malmö Hösthandicap (DUKE OF BURDEN var først over stregen men blev diskvalificeret på grund af et vægttab på mere end 0,5 kg), og MASTER BLASTER i Malmö Stads Pris.

FOTO: © Galop News

FOTO: © Galop News
Sejr til Lea Olsen
Skandinaviens bedste amatørrytter Lea Olsen sejrede let med 3 længder på ryggen af AITHUSA i dagens første løb, det 2400 meter Kronprinsensen Husarregementes Memorial. Thomas Fredlund træner vinderen som ejes af Stall Minnesdal. Stutteri Hjortebo har opdrættet vinderen.

FOTO: © Galop News
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar