Norsk dominans igen

 

En storløbsdag på Täby Galopp hvor de norske deltagere igen tog sig af broderparten, men årets sidste klassiker, Svensk st. Leger, blev dog vundet af den Lennart Jnr. Reuterskiöld trænet BE MY AWARD. 


Täby Galopp indledte denne storløbsdag med et steeplechase ST ERIKS PRIS med maratondistancen 4500 meter. Hvilket løb det blev, med 300 meter tilbage lå tre heste side om side. SUPERMAN (DEN) med Niklas Lovén trak det længste strå og sejrede foran POKERHUNTRESS (IRE) med Lewis Davies og MONFALCONE (GER) med Gerard Tumelty, der havde ført det meste af løbet, på tredjepladsen. Kun en næse skilte de to første.

 

Sidste forhindring: Pokerhuntress, Superman og Monfalcone hoppar i stortset side ved side. | ST ERIKS PRIS | Täby 131013 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Sidste forhindring: Pokerhuntress, Superman og Monfalcone hopper i stortset side ved side. | ST ERIKS PRIS | Täby 131013 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

Der var 45.000 i førstepræmie.

 

Det var tæt på, at Bent Olsen trænet EXQUEST (DEN) med Jacob Johansen kunne ride tilbage som vinder af det 1350 meter MORENO TREÅRSLÖPNING, men det lykkedes udvendige FRENCH ARTIST (USA ) med Espen Ski lige akkurat at få næsen forrest. Igen et uhyre spændende opgør.

Vinderen trænes af Roy Arne Kvisla, og ejes af Stall Moliere – Easy.

French Artist og Espen Ski vinder med mindst mulige afstand foran  Exquest.
French Artist og Espen Ski vinder med mindst mulige afstand foran Exquest.


Dagens andet forhindringsløb var det 3800 meter häcklöpning H M DROTTNINGENS PRIS med H M Drottning Silvias hæderspris til ejeren af den sejrende hest. Desværre var der kun fem heste til start. Hvor der var en tæt afgørelse i dagens første forhindringsløb, så blev det her til en overlegen 8 ½ længders sejr til DALENTINE (GER) med irske David F Flannery i sadlen. Vinderen trænes af Roy Arne Kvisla, og ejes af Stall MM. Der var 70.000 i førstepræmie.

 

Dalentine og David F Flannery hopper sidste hæk. | HM DROTTNINGENS PRIS | Täby 131013 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Dalentine og David F Flannery hopper sidste hæk. | HM DROTTNINGENS PRIS | Täby 131013 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

 

I det 1350 meter BREEDERS’ TROPHY JUVENILE CONSOLATION på dt-banen, stod der Bent Olsen trænet HONGKONG STAR og Jacob Johansen på løbet. Efter at have ligget blandt de første, overtog parret kommandoen, og det blev til en flot opvisning af HONGKONG STAR og Jacob Johansen. Jacob havde tid til at kigge sig bagud flere gange, og de sluttede 8 længder foran RED ROBIN.  Stall Hong Kong ejer denne Eishin Dunkirk søn.

Hongkong Star vinder med Jacob Johansen | Täby 131013 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Hongkong Star vinder med Jacob Johansen | Täby 131013 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

Wido Neuroth ’s stald besatte både første- og andenpladsen i det 2000 meter SONGLINE CLASSIC (L) på dirt-banen. FUNINTHESAND (IRE) med  Robert Havlin vandt en sikker 2 længders sejr.  Favoritten PLANTAGENET (SPA) med Per-Anders Gråberg gjorde ikke stort væsen af sig, og sås aldrig med chance i løbet. ENERGIA CARIOCA (BRZ) med Nathalie Mortensen hold længe ved, men måtte nøjes med tredjepladsen, efter den udvendige BOMAR(IRE) kom godt udvendigt og sikrede stalden en duble.

 

Funinthesand vinder med Robert Havlin | SONGLINE CLASSIC (L) | Täby 131013 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk G
Funinthesand vinder med Robert Havlin | SONGLINE CLASSIC (L) | Täby 131013 | Foto: Stefan Olsson / Svensk G

 

 

Det 1600 meter MR ASCOT VINTERFAVORITERNAS PRIS sluttede med en sejr til duoen Niels Petersen og Per-Anders Gråberg, da den skimlede hingst EYE IN THE SKY (IRE) sejrede foran Niels Petersen ’s anden deltagere DUKE DERBY (IRE) med Rafael De Oliveira. Endnu en duble, men denne gang til Niels Petersen. Sejren var knap så sikker, som måske ventet. Staldkammeraten sluttede kun 1 længde efter i mål.

Favoritten BUTTERFLY EFFECT (USA) sluttede i det slagne felt. Scandinavian Racing Stable AB ejer vinderen. Der var 300.000 i førstepræmie.

Eye In The Sky sammen med Niels Petersen og Per-Anders Gråberg | MR ASCOT VINTERFAVORITERNAS PRIS | Täby 131013 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Eye In The Sky sammen med Niels Petersen og Per-Anders Gråberg | MR ASCOT VINTERFAVORITERNAS PRIS | Täby 131013 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

Søren Jensen trænet ANNABODA (IRE) med Oliver Wilson var endt som favorit i vinderspillet i STOCKHOLM FILLIES & MARES STAKES (L).  ANNABODA (IRE) kom da også godt inde i opløbet, men den lidt mindre betroede MILL MARIN (IRE), fra Wido Neuroth, med sønnen Jan-Erik Neuroth i sadlen sejrede let med 2 ½ længde foran WALINDA og med ANNABODA (IRE) yderligere ½ længde efter. Vinderen ejes af Stall E o F. Der var 200.000 i førstepræmie.

 

Mill Marin i vinderrcirkelen | STOCKHOLM FILLIES & MARES STAKES (L) | Täby 131013 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk G
Mill Marin i vinderrcirkelen | STOCKHOLM FILLIES & MARES STAKES (L) | Täby 131013 | Foto: Stefan Olsson / Svensk G

 

BREEDERS’ TROPHY JUVENILE over 1350 meter på dirt-banen havde en klar favorit i FRANK LLOYD WRIGHT fra Niels Petersen ’s stald, og med Per-Anders i sadlen. Det blev da også til en sikker 1 ½ længdes sejr foran TALK MY TALK fra Lennart Jnr. Reuterskiöld.  Der var 349.456 i førstepræmie.

 

Frank Lloyd Wright vinder med Per-Anders Gråberg | BREEDERS' TROPHY JUVENILE | Täby 131013 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Frank Lloyd Wright vinder med Per-Anders Gråberg | BREEDERS’ TROPHY JUVENILE | Täby 131013 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

Det blev en fantastisk afslutning på årets sidste svenske klassiske løb det 2800 meter ÅTTA45 TRYCKERI SVENSKT ST LEGER, da Bent Olsen trænet CALL OF DUTY (DEN) med Rafael Schistl blev fanget på målstregen af feltets højest rankede hest Lennart Jnr. Reuterskiöld trænet BE MY AWARD med Elione Shaves.

Björns Konditori i Vellinge AB ejer vinderen, der nu har indløbet små 850.000 kr.

Sejren var efter kamp med en hals.

Be My Award og Elione Chaves vinder foran Call of Duty | ÅTTA45 SVENSKT ST LEGER | Täby 131013 |  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Be My Award og Elione Chaves vinder foran Call of Duty | ÅTTA45 SVENSKT ST LEGER | Täby 131013 | Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp


 

Dagen i overskrifter:

 

  • Bent Olsen heste slået på målstregen i to løb.
  • Endnu engang tog nordmændene godt for sig, og vandt fire af storløbene.
  • Lennart Jnr. Reuterskiöld tog sin anden klassiske sejr i år.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *