Sidste års vinder af SVENSK OAKS’ WHISTLER sejrede i DANSK BREEDERS’ CUP, dagens hovedløb på Klampenborg.

Klampenborg d. 2014-06-14. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Konstellationen Niels Petersen(træner) og Per-Anders Gråberg(jockey), vinder den ene storløbssejr efter den anden. Dette var også tilfældet i dag, da familien. E. Nagell-Erichsen ‘s WHISLER vandt DANSK BREEDERS’ CUP efter kamp med en stærkt afsluttende CALL OF DUTY fra Bent Olsen.Kun et hoved skilte sidste års SVENSK OAK’s vinder og Dansk St. Leger vinder i mål. Et af dagens flere tætte og spændende opgør. På tredje- og fjerdepladsen kom EXQUEST og ROCKYTO, begge trænet af Bent Olsen.

Klampenborg d. 2014-06-14. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Løbet kan ses her.
1. Løb 2-ÅRS MAIDENSERIEN over 1100 meter havde kun fire heste til start. MISS PHONE GIRL(GB) med Marcos Robaldo var kæmpefavorit, og favoritværdigheden holdt da også. MISS PHONE GIRL lagde sig i front fra start, og førte hele vejen helt ind i mål, selvom LAND’S END med Rafael De Oliveira kom godt ude ved rækværket. Sejren var sikker med 1 1/2 længde.
Vinderen ejes af Stald KTAS. Udover de 25.000 i førstepræmie var der en Racing Post Yearling Bonus på 10.000 £.
Løbet kan ses her.

Klampenborg d. 2014-06-14. Photo: Burt Seeger / US Photo.
CARL RAS CUP – A over 1200 meter indledte V65-spillet. Efter at DAWN REID, med Jacob Johansen, havde ført det meste af opløbet igennem kom 7-årige PLAYBOY, med Marcos Robaldo, spurtende ude i sporene, og fangede DAWN REID på stregen. Kun en hals skilte de to. Vinderen trænes af Birgitte Nielsen og ejes af Paganini Stud m.fl. Marcos Robaldo sikrede sig hermed dagens anden sejr på stribe.
Birgitte Nielsen’s anden deltagere FARZAN sluttede tredje.
Løbet kan ses her.

Klampenborg d. 2014-06-14. Photo: Burt Seeger / US Photo.
CARL RAS CUP – B over 2400 meter blev vundet af MADAME ESPRIT, som ikke havde været i vindercirklen i hele 2013, hvor hun startede 10 gange. I 2014’s femte start var hun så endelig tilbage igen, men hun skulle først ud i en spændende afslutning, hvor MARDI GRAZ(SWE), der ellers havde ført en noget anonym tilværelse tidligt i løbet, kom i en gevaldig spurt udvendigt, og var tæt på at indhente MADAM E’SPRIT, der havde hovedet foran i mål.
Vinderen der ejes af Uffe Juul, trænes af Helle Christensen, og blev redet af dens faste partner Manuel Santos.
Løbet kan ses her.

Klampenborg d. 2014-06-14. Photo: Burt Seeger / US Photo.
ALICIA IN MY DREAM (SWE) styrede THE GENTLEMAN HANDICAP over 2400 meter fra start til slut, hvor hun vandt en ganske let sejr foran SIKORSKI med Jacob Johansen. Sejren var overlegen med 1 1/2 længde. Det var ALICIA IN MY DREAM (SWE), der trænes af Sandra Larsen(a) og ejes af Tommy Larsen, anden sejr i træk her på Klampenborg. .
Løbet kan ses her.

Klampenborg d. 2014-06-14. Photo: Burt Seeger / US Photo.
DANSK BREEDERS’ CUP CONSOLATION over 1800 meter blev overlegent vundet af Tine Hansen trænet CERTINO med Manuel Santos. Efter at have ligget i den bagerste del af felten frem til svinget, satte CERTINO og Manuel Santos fart på udvendigt rundt svinget og ud for flagstangen havde han grebet, og kunne sejre overlegent med 2 længder. Vinderen ejes af Stald H.
Løbet kan ses her.

Klampenborg d. 2014-06-14. Photo: Burt Seeger / US Photo.
GENTOFTE KOMMUNES ÆRESPRÆMIE, over 1600 meter, endte med dobbeltsejr til Bettina Wilson, da FOOTSTEPSOFSPRING(FR) med Ulrikke Nielsen sejrede foran en godt kæmpende MALTHO med Oliver Wilson. Sejren var syvårige FOOTSTEPSOFSPRING(FR) ‘s anden sejr på under en uge.
Løbet kan ses her.

Klampenborg d. 2014-06-14. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Dagens sidste løb 3-ÅRS MAIDENSERIEN endte med en voldgiftsundersøgelse. MILL’S FINEST med Rafael De Oliveira sluttede først i mål foran AVENTADOR med Jacob Johansen, CAPTAIN SWIFT(IRE) med Oliver Wilson samt PATROL med Elione Shaves. Voldgiftens undersøgelse endte med, at førstehesten i mål MILL’S FINEST blev deklasseret fra første til fjerdepladsen på grund af trængning af PATROL, der dermed mistede en tredjeplads. Resultatet var herefter: 1. AVENTADOR, 2. CAPTAIN SWIFT(IRE), 3. PATROL og 4. MILL’S FINEST.

Klampenborg d. 2014-06-14. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar