Det blev til en ny sejr til træner John Nielsen(a) i dag på Øvrevoll da Parbold Hill (GB) med Jacob Johansen sejrede.  

 

John Nielsen på Göteborg efter Miss Montana’s sejr. FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

ARKIVBILLEDETredje afdeling af V4, KI YASE LØP 1600 meter, fik et rent dansk resultat. Parbold Hill (GB), fra John Nielsens formstald, med stærke Jacob Johansen i sadlen sejrede foran Le Petit Caporal (CHI) med Espen Ski. Jacob Johansen begyndte først at ride med lidt over 200 meter tilbage, hvor parret lå et godt stykke efter den førende Le Petit Caporal (CHI). Men som vi snart har skrevet adskillige gange, er Jacob Johansen Skandinaviens stærkeste jockey, og Parbold Hill (GB) godt støttet af Jacob Johansen nærmede sig da også mere og mere, og med ca. 50 meter tilbage var løbet afgjort. En flot præstation.

Azzah (IRE) med Anders Bager(l) sluttede næstsidst.

Dagens øvrige løb

I dagens første løb ØVREVOLL HESTESPORT CUP AMATØRLØP over 2400 meter stak Favoritten med Aase Marie Brown kort efter start og fik hurtigt en solid føring. En føring der holdt til kort før stregen, hvor Cathrine Erichsen trænet So Trendy (GER) med Sergio Martin Pacheco gik forbi. John Nielsen trænet Miss Montana (FR) med Rikke Munk Sørensen kom godt ude i banen og tog en femteplads kort slået af fjerdehesten i mål.

 

Pannacotta (DEN) med Espen Ski fik en perfekt start og førte fra start til mål i KEEN APPEAL LØP 1100 dt. John Nielsen trænet Angie’s Nap (USA) med Frederick Salvador sluttede anden efter hård kamp med Otama Toyboy (SWE) med Jonna Gustafsson(a).

 

I den afsluttende afdeling af V4, KEEP SWINGING LØP 1600 meter, kunne de danske heste ikke gøre meget. Wellmind (IRE) med Frederick Salvador fra John Nielsen(a), og Lone Bager trænet Nomine De Jour (DEN) med Anders Bager(l), sluttede henholdsvis som niende og tiende i mål. Vinder blev derimod Knut O. Arnesen trænet Talwanda med Rodrigo Olechea.

 

2-ÅRS MAIDENLØP over 1600 meter fik en spændende afgørelse mellem Niels Petersen trænet Whistler(DEN) med Per-Anders Gråberg og Rock The Boat med Pascolina Da Costa. Niels Petersen udtalte til baneintervieweren efter løbet, at den til næste år ville blive en rigtig god hest i hoppeløbene. Nu fik den et vinterbreak. Vinderen ejes af Fam. E. Nagell-Erichsen.

Både Anewstarfromnova (DEN) med Anders Bager(l) og Setting The Pace (DEN) med Oliver Wilson endte i køen. Som Anders Bager oplyste til baneintervieweren var begge heste med for at lære.

 

Abshir Zain (IRE) med Nathalie Mortensen(l) vandt sjette løb, MAIDENLØP over 1600 meter efter en føring fra start til mål. Abshir Zain (IRE) sprang godt af fra startspor 1, og parret holdt den korteste vej langs rails til mål. Vinderen trænes af Henrik Engblom.

Lone Bagers to heste Fableline (DEN) med Jacob Johansen og Peas and Pistachie (DEN) med Anders Bager(l) endte henholdsvis sjette og niende i mål.

 

Dagens sidste løb blev vundet ganske sikkert af feltets mindst tippede hest Hot Wing (IRE) med Helena Rosén( l). Hot Wing (IRE) trænes af Isidro Vergara og ejes af Stall Magic og Gull og R Skrzydlo.

Dagens løb kan den næste uge ses her.

 

Af: Kurt René Madsen

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *