Ikke overraskende vandt RED CACTUS(USA) i dag et af dagens bedst betalte opgør, Hurricanelöpning over 2650 meter på Jägersrobanen.

RED CACTUS(USA) med Carlos Lopez vinder Hurricanelöpning på Jägersro 190804 Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

 

Efter RED CACTUS(USA)‘s uhyre stærke præstation i Svenskt Derby 2019 var han kæmpefavorit. Han var steget fra 86 i handicap til 88 efter derbyet. Han skuffede da heller ingen i dag, og med Carlos Lopez tilbage i sadlen efter at have været udelukket på derbydagen, sejrede parret overlegent med 5 længder foran ALL RUN(GER) med Jacob Johansen i sadlen. Efter at have ligget anden indtil midt inde i sidste sving for anden gang gik RED CACTUS(USA) frem. Inde på opløbet trak han fri, og der var herefter aldrig tvivl om hvor sejren ville havne.

Der var 500.000 i førstepræmie, og RED CACTUS(USA) nærmer sig nu hastigt de 3 mio i indløbne penge. Bent Olsen der træner RED CACTUS(USA), havde ham perfekt klar, både på derbydagen, og i dag. Lone Kaj-Nielsen ejer en virkelig kapacitet. Spændende, at følge hvor langt han rækker.

RED CACTUS(USA) med Carlos Lopez og Lone Kaj-Nielsen samt Bent Olsen i vindercirklen. Jägersro 190804 Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *