Hvilken opvisning i dag af Skandinaviens absolut bedste hest SQUARE DE LUYNES (FR) i STOCKHOLM CUP INTERNATIONAL (GR 3).

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Niels Petersen var for første gang nervøs inden en af hans heste skulle starte. Det havde han dog ingen grund til, skulle det vise sig. Hesten, der topper Skandinavien med et handicap på 97, var så overlegen, at den satte hele den Skandinaviske top samt de udenlandske deltagere til vægs.
Allerede inden første sving dirigerede Robert Havling SQUARE DE LUYNES (FR) ude fra det yderste spor, Oliver Wilson havde hurtig lagt KING DAVID(DEN) ind bag feltet, ned og lagde sig i front. Herefter styrede de resten af løbet. Da de ramte opløbet brød SQUARE DE LUYNES (FR) en smule ud, men det blev der hurtigt rådet bod på. Med 200 meter til mål sagde parret farvel og tak, og havde i løbet af et snuptag sikret sig sig sejren. Syv længder foran toeren FREESTYLER med Shane Karlsson. Imponerende præstation af SQUARE DE LUYNES (FR) hvis blot tredje start det var i år. Også stor ros for FREESTYLER‘s præstation.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Det var en målløs træner, som modtog SQUARE DE LUYNES (FR) efter Robert Havlin havde næsten haft “besvær” med at stoppe ham efter mållinien. Efter løbet udtalte Robert Havlin, at der vil være muligheder for SQUARE DE LUYNES (FR) i Gruppe 2-løb. Både i Frankrig og i Tyskland vil der sagtens være passende løb for ham.
Det er stort, at vi her i Skandinavien har en væddeløber af denne kaliber. Pas godt på ham.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Stall Power Girls ejer, og Jaques Beres har opdrættet vinderen. Der var 1 mio. i førstepræmie.
LEARN BY HEART (GB), fra Bent Olsen, sluttede bedst af de danske deltagere på en fjerdeplads. KING DAVID(DEN) sluttede sjette og GIUSEPPE PIAZZI (IRE) på en tiendeplads.
Udover dagens gruppe 3-løb var der tre Listed-løb:
I dagens første Listed-løb TATTERSALLS NICKES MINNESLÖPNING (L) imponerede DUCA DI COMO(IRE) stort. Med Elione Shaves på ryggen sejrede den skimlede 4-årige vallak uden at det var nødvendigt for Elione Shaves, at ride på ham; men derimod kunne sidde stille ned gennem opløbet. Overlegen sejr. Sidste års vinder den tyske WONNEMOND(GER) sluttede anden 5 længder efter. Norske Cathrine Erichsen træner DUCA DI COMO(IRE), som med sejren i dag rundede de 1.5 mio.. Stall Como ejer vinderen, som er opdrættet af Crone stud Farms Ltd.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
LANWADES STUD STAKES (L) havde otte heste til start. Superhoppen APPELINA(DEN) fra Wido Neuroth var favorit. Hun skuffede ikke, og sejrede foran Sheik Ahmed Al Maktoum ‘s 3-årige MAAMORA(IRE), som dog ydede stærk modstand, og kun var slået med 1/2 længde.
APPELINA(DEN), der ejes af Stall Perlen, er opdrættet af Stutteri Hjortebo. I indløbne penge er der nu blevet til 4.8 mio.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
I CLARION SIGN BRO PARK SPRINT CHAMPIONSHIP (L) måtte AMBIANCE (IRE), efter en stærk indsats, se sig slået efter kamp med en hals af CORINTHIA KNIGHT (IRE), som havde Luke Morris up. Archie Watson træner vinderen, som ejes af Ontoawinner & Partner.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Eneste danske sejr stod Helle Christense for, da FINAL EXPERIMENT (DEN), med Thea Hildebrandt, var først i mål i det 2100 meter PRIX DE L’ARK. Vinderen ejes af Stald Isak, og er opdrættet af Meridan Stutteri AB.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar