Det blev til overraskelser i alle tre galopløb her til aften på AAV.
Da lågerne sprang op til det 1800 meter Professor Moriarty Handicap. Klasse 4 med en præmiesum på 25.000 kr. var det med FIRST BID (GB) fulgt af GINGER ATTITUDE og PHOEBE i front. En stilling der holdt ned forbi publikum, og frem til udgangen af svinget, hvor GINGER ATTITUDE og PHOEBE byttede plads. Da de gik ind i sidste sving gik PHOEBE forbi FIRST BID (GB), og udbyggede hurtigt sit forspring. Inde på opløbsstrækningen var der ingen, der kunne true PHOEBE og Luis Santos, der tog en sikker 5 længders sejr. Vinderen trænes af Jens Højbjerg (a) og ejes af Benthe og Jens Højbjerg. Sejren var PHOEBE ‘s første i år.
Vinderoddset var på 29,56 gange pengene.

FOTO: © Ole Hindby
Favoritten FAST CONNECTION (IRE), der bar topvægten 75 kg sluttede fjerde i mål.
Løbet kan ses her.
Resultat (tre første):
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
|
1 |
5 | PHOEBE | Luis Santos | 61 (61) | 1.57,8 | 29,56 |
|
2 |
4 | AMELIA JAY | Lea Olsen | 64 (64) | 1.58,7 | (226) |
|
3 |
9 | SALUTE | Frederick Salvador | 60 (60) | 1.59,6 | (65) |
Conan Doyle Handicap. Klasse 5 over distancen 1500 meter med en samlet præmiesum på 20.000 kr. fik lige som første løb en både overraskende og ganske overlegen vinder. AUTUMN LEAVES med Lea Olsen rykkede frem ovre på den fjerne langside, og inden sidste sving gik parret forbi den førende NOBEL BRIDE(SWE) med Frederick Salvador. Inde i svinget udbyggede de forspringet, og kort efter var løbet afgjort. Det blev til en knusende nem sejr. Der var hele 7 længder til andenhesten PERSIAN WAVE(GB) med Rikke Rohbach Bonde.
Ditte Bundgård, Hals (a) træner vinderen, der ejes af Ditte og Anita Bundgård og Rune Vad. Sejren var AUTUMN LEAVES anden sejr i år. Også AUTUMN LEAVES stod til lige over 29 gange pengene i vinderspillet.

FOTO: © Ole Hindby
Løbet kan ses her.
Resultat (tre første):
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
|
1 |
6 | AUTUMN LEAVES | Lea Olsen | 66 (58) | 1.34,7 | 29,11 |
|
2 |
10 | PERSIAN WAVE(GB) | Rikke Rohbach Bonde | 67 (63) | 1.36,1 | (99) |
|
3 |
5 | BAGGINS | Marcos Robaldo | 61 (53) | 1.36,8 | (94) |
I modsætning til de to første galopløb her til aften, der havde sikre vindere, og sejren hurtigt afgjort, var der derimod mere spænding om udfaldet i aftenens sidste løb, det 1800 meter lange Silver Blaze Handicap. Et Klasse 3-løb med en samlet præmiesum på 36.000 kr. Efter en udsættelse af løbet på grund af uvejret kom løbet igang lidt forsinket.
Vinder blev CHELSEA MICK (GB), der trænes af Helle Frydensberg (a), og ejes af Per Frydensberg. Det var først på de sidste 50 meter, at CHELSEA MICK (GB) gik forbi HENDERSYDE (USA) med Amanda Harbjerg, og sikrede sig sejren med 3/4 længde. Det var CHELSEA MICK (GB) ‘s første sejr i år, og den tredje i alt. Også CHELSEA MICK (GB) stod til et stort odds, næsten 14 gange indsatsen.
CHELSEA MICK (GB) vinder af løb nr. 8 på AAV, den 8. september 2014.
FOTO: © Ole Hindby
Løbet kan ses her.
Resultat (tre første):
| Nr. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Tid | Odds |
|
1 |
2 | CHELSEA MICK | Nana Emilie Hansen | 56 (66) | 2.02,1 | 13,72 |
|
2 |
3 | HENDERSYDE(USA) | Amanda Harbjerg | 60 (72) | 2.02,3 | (98) |
|
3 |
8 | CHEITHA | Louis Santos | 60 (70) | 2.03,0 | (65) |
Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar