Polar Cup blev vundet af overraskelsen Giant Sandman(IRE) med Rafael Schistl foran svenske Exhibition(IRE) og Silverside (USA). Først på fjerdepladsen kom favoritten Entangle(GB).

 

Giant Sandman(IRE) trænes af Rune Haugen, og ejes af Sandman Stables. Rune Haugen udtalte efter sejren, at de nu ville gå efter sprint. Næste opgave bliver nok sprintløbet på Täby på Stockholm Cup-dagen, afsluttede Rune. (Kilde: Øvrevoll Galopbanes hjemmeside). Løbet kan ses her den næste uge.  (Løp nr. 6. Øvrevoll torsdag den 28. juli)

Vinderen af Polar Cup Giant Sandman. Foto:www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

 

Derby Trial over 2.160 meter blev vundet af Without Fear(FR) med Pascolina Da Costa efter en medrivende duel ned gennem opløbet med Touz Prico(FR), der blev redet af Rafael Schistl i sadlen. Afstanden i mål var hoved. Vinderen trænes af Arnfinn Lund, og ejes af Stall Bonne Nuit. Løbet kan ses her den kommende uge.(Løp nr. 3. Øvrevoll torsdag den 28. juli)

 

Without Fear(FR) vinder af Derby Trial. Foto:www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

 

 

Det blev til en flot dansk sejr i det 1.170 meter Norsk Rikstoto Cup – Grundivisjon Sprint ved Aaron’s Way redet til sejr af Rodrige Olecha. Aaron’s Way lå godt placeret fra start, blandt de første, og går først ind i svinget. I opløbet udbygges føringen.  Sejren blev sikker med 3,5 længde foran Aylar. Jan Sørensen træner og ejer hesten. Der var 55.000 til vinderen. Der var yderlige en dansktrænet hest med i løbet. Lone Bager’s Azzah endte på en syvende plads. Løbet kan ses her den næste uge. (Løp nr. 7. Øvrevoll torsdag den 28. juli)

 

Jan Sørensen fik desuden en tredjeplads med Izuizorizuain’t (IRE) i aftenens sidste løb det 1.600 meter lange Maidenløp, hvor Hongkong Dancer sejrede.

 

Vinderen Aaron's Way(GB) med Rodrige Olechea. Foto:www.hesteguiden.com / Roger Svalsrød

 

I Petite Frisørene Noark Vandrepokal på 2.400 meter sluttede De Luca med Anders Bager på en tredjeplads lidt over en længde efter vinderen Flying Falk (IRE). De Luca trænes af Lone Bager, og ejes af Jan Kjeld og Lona Bager. Lone Bager er en flittig starter på Øvrevoll.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *