Indgangsparti AAV. FOTO: © Ole Hindby
Indgangsparti AAV.
FOTO: © Ole Hindby

 

På lørdag er der 7 galopløb på programmet med Ålborg Galop Derby ( NKI CHAMPION STAKES 2016) som hovedløbet.

 

Trænere fra banen og det nordjyske er rigt repræsenteret, men også fra Jydsk Væddeløbsbane og Fyns Væddeløbsbane samt fra Klampenborg sætter trænere kursen mod Ålborg nu på lørdag. Det gælder ligeledes en enkelt svensk træner.

 

Der lægges ud med et handicap for klasse 5 over distancen 1500 meter. Her er der tilmeldt 8 heste. Dagens andet løb er Nordjydsk Sprint 2015. Klasse 2 (Aalborg). Her deltager blandt andet VAL DE ROSA fra Torben Christensen og OCHO RIOS fra Marc Stott, begge gjorde det godt på Klampenborg i derby-weekenden.

VAL DE ROSA med Nicolaj Stott vinder af løb. 10 på JVB den 17. juli 2016. FOTO: © Ole Hindby
ARKIVBILLEDE: VAL DE ROSA med Nicolaj Stott vinder af løb. 10 på JVB den 17. juli 2016.
FOTO: © Ole Hindby

 

Tredje løb er Ikaros Handicap. Klasse 3 (Aalborg) over 2000 meter, og fjerde  El Salvadors Sommersprint. Handicap. Klasse 3. I femte løb, Stutteri Hjortebo’s Ærespræmie. Handicap. Klasse 4 over 1800 meter kommer der otte til start.

 

Hovedbegivenheden, “Ålborgs Galop Derby” eller mere officielt NKI CHAMPION STAKES 2016 er placeret som sjette løb. Her skal 12 heste dyste om en samlet præmiesum på 120.000. MONTE CARLO, fra Hanne Bechmann’s stald, står med feltets højeste handicap på 82, og har vundet sine tre sidste starter. Den skimlede vallak undgår nok ikke at blive favorit på lørdag.

Monte Carlo med Nicolaj Stott vinder af 4. Løb på Klampenborg den 26. juni 2016. FOTO: © Galop News
ARKIVBILLEDE: Monte Carlo med Nicolaj Stott vinder af 4. Løb på Klampenborg den 26. juni 2016.
FOTO: © Galop News

Galopdagen slutter med Dansk Galops Ærespræmie et handicap for klasse 5 over 2000 meter.

Et flot program med 7 velbesatte løb.

 

 

Igen i år er der sat alle sejl til for at dagen skal blive så festlig som mulig. Udover at der er gratis champagne til alle gæster og hattekonkurrence er der gratis entré og parkering. Læs mere om dagen i programmet, som kan downloades fra NKI Racing Arena Aalborgs hjemmeside

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *