På lørdag er der premiere for galoppen på Fyens Væddeløbsbane. 

Fyens Væddeløbsbane.
FOTO: FOTO: © Galop News

 

Premieren finder sted den 20. maj 2017 hvor Fyens Væddeløbsbane og Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune byder velkommen til en festdag for hele familien på tværs af kulturer. Dagens hestevæddeløb suppleres med en masse underholdning. Hovednavnene er Jokeren og Zididada samt Luul Hirsi og rapperen Jones. Desuden vil der være forskellige madboder samt stande med relationer til dagens integrationstema. Odense Kommune har tidligere udsendt en pressemeddelelse om arrangementet

 

Der lægges ud med to galopløb på premieredagen. Årets første galopløb, Højgaard Hestehospitals  Åbningsløb over distancen 1650 meter, er for klasse 4 heste, og har 9 heste tilmeldt. Der skal dystes om en samlet præmiesum på 24.000 kr. med 12.000 kr. til vinderen. Højgaard Hestehospital har udsat ærespræmie. Løbet er lagt som løb nr. 10.

 

Frankthetank Løb med distancen 1650 meter, opkaldt efter den ene af Racing Club Fyn’s to heste, er løb nr. 11.  Her er der en samlet præmiesum 20.000 kr.

FRANKTHETANK på Fyns Galopklubs fremvisningsdag den 23. april 2017.
FOTO: © Galop News

 

Efter løb nr. 10 vil træner Sarah Hornstrup og Mowerinavinderen INTENSITY kommer i paddocken, hvor der bliver mulighed for at hylde parret.

Mowerinavinderen INTENSITY med Jan-Erik Neuroth, og træneren Sarah Hornstrup efter sejren på Klampenborg den 13. maj 2017.
FOTO: © Galop News

 

I hvert galopløb på Fyens Væddeløbsbane kan publikum kåre ”Best Turned Out Horse”. Stemmesedler udleveres ved paddocken op til hvert løb, og skal afleveres inden løbsstart. Der trækkes så lod om en lækker vingave skænket af Mowerinaløbsvinderen Intensity, blandt de afleverede stemmesedler. Der er ligeledes en præmie til kredsen omkring den hest, der har fået flest stemmer.

 

Med dette flotte program er alle forudsætninger til stede for at publikum vil strømme til banen i Sanderum nu på lørdag.

 

Af. Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *