Vinderen af aftenens første løb var feltets mindst spillede, og vinder-oddset i det andet løb gav pæne 80 for 10 i vinderspillet.
Favoritten ELUSIVE ISLAND (USA) med Linda Bro sprang godt af da portene åbnedes for aftenens første galopløb, Lord of Dublin Handicap for klasse 4. Derefter gik det “over stok og sten” derud af, da parret ramte svinget for første gang. Ned forbi publikum i et rask tempo, som fortsatte ovre på staldsiden. Parret førte en overgang med 12-14 længder. Dette tempo holdt dog ikke. Da de nærmede sig sidste sving var tempoet sænket betydeligt, og forfølgerne var ved at have kontakt. Kort inde på opløbet var der ved at være udsolgt hos ELUSIVE ISLAND (USA), og ANGELS CALLING (GB) kunne nemt gå forbi. Indvendigt ved rails kom ENDOFA CHAMPION, med Fanny Olsson, og udvendigt for denne BORODINO (IRE), med Le Tølbøll, godt. ANGELS CALLING (GB) kunne dog afvise angrebene, og sejrede. ELUSIVE ISLAND (USA) holdt fjerdepladsen.

FOTO: © Hesselborg foto
John Nielsen træner og ejer ANGELS CALLING (GB), som her til aften tog sin anden sejr i år.
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
4 | ANGELS CALLING (GB) | Frederick Salvador | 60(64) | 2.11,5 | 6,29 |
|
2 |
3 | BORODINO (IRE) | Le Tølbøll | 64(68) | 2.11,6 | (35) |
|
3 |
2 | ENDOFA CHAMPION | Fanny Olsson | 58(62) | 2.11,6 | (55) |
FRU HJULER, John Nielsens nyerhvervelse, satte tempoet fra start fulgt af GINGER ATTITUDE og HERMINE i Ocho Rios Handicap Klasse 4 over 1800 meter. Ned forbi publikum og ned ad bagsiden var stillingen uforandret blandt de forreste. Blandt de bagerste havde NAGA JOLOKIA (SWE) og FRANK THE TANK sluttet bedre op. Ind gennem sidste sving førte FRU HJULER med 1 længde foran GINGER ATTITUDE, med Lisa Lindbjerg, som havde fulgt denne hele vejen rundt.
Ind på opløbet kom NAGA JOLOKIA (SWE), med Lea Olsen, godt ude i fjerde spor, men FRU HJULER, med Lisa Lindbjerg, holdt stadigvæk. Kort efter var det dog forbi og GINGER ATTITUDE gik frem. Ude i sporene kom NAGA JOLOKIA (SWE) vældig stærkt, og efter en kort duel, fangede han lige akkurat GINGER ATTITUDE på de sidste meter, og kunne ride tilbage til fotografering.
Vinderen trænes af Jane E. Grove, og ejes af Suprime Star Aps. Sejren var NAGA JOLOKIA (SWE) første i år, og den anden i karrieren.

FOTO: © Hesselborg foto
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
3 | NAGA JOLOKIA (SWE) | Lea Olsen | 68(66) | – | 8,01 |
|
2 |
9 | GINGER ATTITUDE | Amanda Harbjerg | 59(57) | – | (53) |
|
3 |
2 | FRU HJULER | Lisa Lindbjerg | 61(63) | – | (144) |
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar