Per-Anders Gråberg sikrede sig championatet på Bro Park i går onsdag den 14. december. 

Inden gårsdagens løb havde Per-Anders Gråberg 24 sejre, og Elione Chaves lå i spids med 25 og flere andenpladser. Da Elione Shaves ikke havde ridt i går, eller på den sidste løbsdag var kravet til Per-Anders  Gråberg to sejre, hvis han skulle afgøre striden til sin fordel på denne næstsidste løbsdag i 2016.

I dagens første løb det 2100 meter PULSENS HANDICAP red Per-Anders Gråberg TIZIAN fra Karin Lindberger ‘s stald. Det blev en let sejr med 3 1/2 længde foran ZOEY THE PRINCESS og Andrés Polanco. Vinderen ejes af  Karin Lindberger og Stall Högsmölla. Sejren var TIZIAN ‘s anden i karrieren.                  

Tizian vinder med Per-Anders Gråberg løb nr. 1 på Bro Park 161214
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Da Per-Anders Gråberg på ryggen af PIM krydsede stregen, 1 1/2 længde foran MR CRAVING EYE i det 1500 meter PULSENS LÖPNING, var championatet afgjort.  Per-Anders blev hermed den første vinder af jockeychampionatet på Bro Park.

PIM trænes og ejes af Henrik Engblom.

Pim vinder med Per-Anders Gråberg løb nr. 3 på Bro Park 161214
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *