Igen idag var Per-Anders Gråberg flere gange i vindercirklen. Ja det blev til hele fire gange.
Per-Anders Gråberg fortsatte hvor han slap sidste løbsdag, da han sikkert førte debuttanten PANTAMERA (GB) til sejr i det 1200 meter KLASS 3 3-ÅRS MAIDENLÖPNING. Toer i mål var JOEY WARHORSE (IRE) med Jessica Lindberg. Vinderen trænes af Christer Andersson (a) og ejes af Carezza Racing og Gunnar Lidberg.

FOTO: Stefan Uppström/Svensk Galopp.
Der stod igen Per-Anders Gråberg på dagens næste løb. Med Patrick Wahl trænet GOLDINOVA (USA) blev det til en sikker vinder af det 1200 meter KLASS 1 HANDICAP med 40.000 til vinderen. Per-Anders Gråberg havde tid til skiftevis at kigge sig over skuldrene for at sikre sig, at der ikke kom overraskelser på indvendige og udvendige side. Toer i mål var PRINCE HAMLET (IRE) med Fabienne De Geer, 1 længde efter vinderen. Vinderen ejes af Stall Fellowship Racing – Easy.

FOTO: Stefan Uppström/Svensk Galopp.
Mange havde tiltro til at dagens V4 ville ende med fire på stribe til Per-Anders Gråberg, men Jacob Johansen ville det anderledes. I tredje afdeling, et KLASS 4 HANDICAP over 2000 meter, sejrede han med femårige COOL LUKE (GB) med NEVIUSZ (POL) med Madeleine Smith 1 længde efter i mål. Vinderen ejes og trænes af Borko Ryszard(a).

FOTO: Stefan Uppström/Svensk Galopp.
Efter at V4’s sidste afdeling, et 1600 KLASS 3 HANDICAP, var afviklet kunne Per-Anders Gråberg føje endnu en sejr til de i forvejen tre tidligere denne eftermiddag på Täby, da han sejrede med WEB OF DREAMS (IRE) foran RACE ACE. Det var en sikker sejr med 2 ½ længde. Vinderen trænes af Karin Lindberger Gajda og ejes af Stall Dreamers.

FOTO: Stefan Uppström/Svensk Galopp.
Dagens V4 gav 1.174 kr.
I dagens femteløb, det 2400 meter KLASS 1 HANDICAP, var der på forhånd lagt op til, at dette nok ville ende med at blive afgjort mellem de to favoritter THE PROVOCATIVE med Per-Anders Gråberg og TYCHO TYCHO(FR) med Jacob Johansen. Dette holdt også stik. Hans-Inge Larsen trænet THE PROVOCATIVE vandt efter kamp med en halv længde. Meget kan tyde på, at vi vil få rigtig mange af disse dueller mellem disse to topjockeys. Vinderen ejes af SRS AB.

FOTO: Stefan Uppström/Svensk Galopp.
Jacob Johansen tog sin anden dagssejr da han med Patrick Wahl trænet ROCKPORT SUNDAY vandt efter kamp med ½ længde foran ALWAYS DE MAN (IRE) med Leonard Rios. Dette var ROCKPORT SUNDAY første sejr.

FOTO: Stefan Uppström/Svensk Galopp.
I dagens syvende løb, et KLASS 4 LÖPNING over 1600 meter, kom Oliver Wilsons første sejr i det nye år, da han med Hans-Inge Larsen trænet MUTAALEQ (IRE) henviste AMWELL PINOT (GB) med Per-Anders Gråberg til en andenplads. Dette var fireårige MUTAALEQ (IRE) tredje start i karrieren.
Vinderen ejes af SRS AB 2013. Tredje i mål var WHIZPER med Fabienne De Geer. Dette var træner Hans-Inge Larsens anden dagssejr.

FOTO: Stefan Uppström/Svensk Galopp.
Dagens amatørløb, ARK AFTER SEASON CUP KLASS 5 AMATÖRHANDICAP over 1350 meter, blev sikkert vundet af MEXICAN OUTBACK med Emmi Hansson 3 ½ længde foran RABALDER med Jhannah Stolt. Vinderen trænes af Rune Ohlsson og ejes af Birgitta Boberg og Rune Ohlsson.

FOTO: Stefan Uppstrôm/Svensk Galopp.
Dagen sluttede med et araberløb, det 1600 meter lange FIGARO ARABIAN MILE. LS FLYING CHANEL med Rebecca Colldin vandt let med 4 længder foran favoritten BLYTE med Elione Chaves. LS FLYING CHANEL sejr til lidt over 11 gange pengene var stærkt medvirkende til V5’erens flotte værdi.

FOTO: Stefan Uppstrôm/Svensk Galopp.
V5 gav 22.903.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar