Perfekt dag for Bent Olsen

Det blev på flere måder en perfekt dag for den danske trænerchampion Bent Olsen, fire sejre, heraf var de to i dagens storløb, og desuden besatte stalden både første- og andenplads i St. Leger.  Bedre kan det vel næppe gøres.

Dagens bedst betalte løb, DANSK GALOPS AUKTIONSLØB med distancen 1400 meter med en førstepræmie på 250.000 blev vundet af MISS TIFFANY med Manuel Martinez. MISS TIFFANY sprang hurtigt af og lå anden. Ved udgangen af svinget overtog hun kommandoen, og forsvarede sig ned gennem opløbet, og sejrede sikkert med 2 længder foran Sørens Jensen trænet NUDETNOK med Per-Anders Gråberg.

Miss Tiffany med Manuel Martinez 3. løbs vinder af Dansk  Galops Auktionsløb 2013 på Klampenborg d. 2013-09-28.  Photo: Burt Se
Miss Tiffany med Manuel Martinez 3. løbs vinder af Dansk Galops Auktionsløb 2013 på
Klampenborg d. 2013-09-28. Photo: Burt Seeger/US Photo.

En rigtig flot dag for Christiansen Racing, der jo også ejede vinderen i dagens første løb. De kan se tilbage på en præmiehøst på over 350.000 kr.

Løbet kan ses her.

 

Årets sidste klassiker INCO DANSK ST. LEGER blev vundet af CALL OF DUTY med Rafael Schistl foran ROCKYTO med Jacob Johansen, efter et taktisk flot løb af de to ekvipager. Efter at have ført feltet an i et ganske moderat tempo, og lullet feltet i søvn, øgede de tempoet ved udgangen af tribunesvinget, og fik en 3-4 længders føring. Et forspring der var reduceret, da de ind i sidste sving, hvor det resterende felt kom nærmere. Inde på opløbsstrækningen, var CALL OF DUTY og ROCKYTO trukket ud ved rækværket, og løbet var afgjort da de passered flagstangen, hvor CALL OF DUTY trak fra staldkammeraten ROCKYTO.

Call Of Duty med Rafael Schistl 5. løbs vinder af Dansk St. Leger 2013 forbi publikum for første gang. Klampenborg d. 2013-09-28.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Call Of Duty med Rafael Schistl 5. løbs vinder af Dansk St. Leger 2013 på vej ind i tribunesvinget.
Klampenborg d. 2013-09-28. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Sejren blev på fire længder. Det var CALL OF DUTY anden sejr. CALL OF DUTY debuterede først her i sin 3-års sæson, hvor det indtil starten i dag var blevet til syv starter. Ejer er Scandinavian Racing Team.

Call Of Duty med Rafael Schistl 5. løbs vinder af Dansk St. Leger 2013 på Klampenborg d. 2013-09-28.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Call Of Duty med Rafael Schistl 5. løbs vinder af Dansk St. Leger 2013 på
Klampenborg d. 2013-09-28. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Løbet kan ses her.

 

Bent Olsen trænet GOLDSTEP (IRE) med Manuel Martinez vandt overlegent  THE RACING POST BONUS MAIDEN og sørgede dermed for at ejerne fik, udover de 28.000 i førstepræmie, Racing Post Yearling Bonus på £ 1o.ooo. En samlet præmie på lidt over de 100.000. En ganske flot præmie.

Toer i mål var Søren Jensen trænet ONE GIANT STEP (IRE) med Nicolaj Stott.

Goldstep med Manuel Martinez 1. løbs vinder på Klampenborg d. 2013-09-28.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Goldstep med Manuel Martinez 1. løbs vinder på
Klampenborg d. 2013-09-28. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Vinderen ejes af Christiansen Racing.

Løbet kan ses her.

 

Træner Bent Olsen ‘s fjerde sejr kom i NIELS OVERGÅRD MEMORIAL et løb for 3-årige og ældre heste. klasse 1 over distancen 1800 meter. Det blev en flot opvisning fra JUBILANCE (IRE) og Jacob Johansen ’s side. JUBILANCE (IRE) var favorit, godt nok ikke storfavorit, hvad der godt kan undre lidt. JUBILANCE (IRE) havde klaret sig godt i bedre selskab, end det konkurrenterne kunne henvise til. Fra feltet gik ind på opløbsstrækningen, kunne det straks ses på Jacob Johansen, at han havde meget at gøre godt med, og blot skulle koncentrere sig om konkurrenternes placering. Fra flagstangen trak JUBILANCE (IRE) og Jacob Johansen fra, og sejrede ganske let. Der var 30.000 i førstepræmie til Lone Kaj-Nielsen.

Jubilance med Jacob Johansen 7. løbs vinder på Klampenborg d. 2013-09-28.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Jubilance med Jacob Johansen 7. løbs vinder på
Klampenborg d. 2013-09-28. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Sejren var overlegen med 3 længder. Toer i mål var THE KICKER med Martin Rodriguez

Løbet kan ses her.

 

DANSK GALOPS AUKTIONSLØBS CONSOLATION over 1400 meter fik en sikker vinder i Tina Mortensen trænet HONGKONG CADEAUX med Manuel Santos, der henviste EMMYS LANE med 2 længder til andenpladsen. Favoritten CAIPIRINHA fra Birgitte Nielsens stald sluttede tredje i mål. Det var HONGKONG CADEAUX livs første start.

Hongkong Cadeaux med Manuel Santos 2. løbs vinder på Klampenborg d. 2013-09-28.  Photo: Burt Seeger / US Photo.
Hongkong Cadeaux med Manuel Santos 2. løbs vinder på
Klampenborg d. 2013-09-28. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Vinderen ejes af Stald Hong Kong.

Løbet kan ses her.


HELLS ANGEL HANDICAP over 1400 meter havde 14 heste til start. Et løb uden klare favoritter.  ZOLITALL(IRE) med Ulrikke Nielsen i sadlen, tog kort efter start fronten, og her blev parret til helt ind i mål, selv om PLOTTING (GB) med Elione Shaves kom uhyggeligt tæt på. Kun et kort hoved skilte de to i mål. ZOLITALL(IRE) ejes og trænes af Bettina Wilson.

Løbet kan ses her.

 

ANTHONY HANDICAP, også over stayer distancen 2800 meter, blev vundet af Lone og Jens Westh ’s DUSTIN foran Lone Bager ’s ALADAR. Sejren var på 1 ½ længde. Flemming Poulsen træner vinderen.

Løbet kan ses her.

 

Dagen sluttede med et maidenløb, et løb over miler-distancen, THE INDIAN SUMMER MAIDENLØB. Vinder blev Tine Hansen trænet CERTINO med Oliver Wilson vandt overlegent med 5 længder foran BINARY SINGER (SWE) fra Johnny Reimer ‘s stald. Ejer er Stald H.

Løbet kan ses her.

 

Af: Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *