Som det var tilfældet på PRAMMS-aftenen på Jägersro og STOCKHOLMS STORA PRIS-aftenen på Täby gentog duoen Petersen og Gråberg kunststykket og snuppede også på Klampenborg tre af dagens hovedløb.

I MINGUN FAWZIA STAKES var sidste års vinder TATOOSH(IRE) kæmpefavorit, og den syvårige svigtede ikke de mange spillere, som havde valgt at køre med hende blankt i V4-spillet. Det blev en sikker sejr foran en godt gående RAYNA fra Tina Mortensens stald i Odense.

Tatoosh med Per-Anders Gråberg vinder Fawsia Stakes fora Ryana
Tatoosh med Per-Anders Gråberg vinder Fawsia Stakes fora Ryana

RAYNA sprang hurtigt i front og anlagde et godt tempo, og hun holdt helt frem til flagstangen, hvor Gråberg fik sat rigtig gang i TATOOSH(IRE), som gik forholdsvist nemt forbi.RAYNA gik et virkeligt godt løb, som lovede godt for de kommende opgaver.

Vinderen ejes af Tanja Ravn Myhre og Camilla Eriksen. Der var 75.000 til vinderen.

Løbet kan ses her.

Næste sejr til parret kom i HÄRKILA 112. DANSK POKALLØB (L). Niels Petersen’s norske derbyvinder var for første gang på Klampenborg. Efter at have ligget velplaceret med OLD PAL(FR) bag staldkammeraten MANCHESTER(FR) lagde han sig snart i front inde på opløbet. JUBILANCE(IRE) satte ud for flagstangen en spurt ind og forsøgte et sidste angreb, men OLD PAL(FR) kunne sejre sikkert med 3/4 længde. GULAPA(GB) fra Bodil Hallencreutz stald kom vanen tro udvendigt i en god spurt, men det rakte ikke til mere end en tredjeplads.

OLD PAL med Per-Anders Gråberg
OLD PAL med Per-Anders Gråberg på vej mod sejren

 

Løbet kan ses her.

Succesparret og OLD PAL
Succesparret og OLD PAL

 

Sidste sejr kom, som det er beskrevet andet steds i GALOP NEWS, i DFDS SEAWAYS DANSK DERBY, og en fantastisk dag for duoen Petersen og Gråberg var slut.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *