Storløb på Jägersro

Luca Brasi(FR). Foto: Stefan Olsson/Svensk Galopp

Fredag aften den 13. maj løbes det traditionsrige Pramms Memorial et Listed-løb med en samlet præmiesum på 1.000.000 kr. heraf alene 600.000 kr. til vinderen. Distancen er på 1730 m.

Der stiller 10 af skandinaviens topheste, og to fra Tysland, til start. Blandt disse er sidste års vinder, og knebent slået anden i 2009, Luca Brasi(FR).  Det bliver spændende at se, om den kan følge succesen op fra de to foregående år.

Dagens andet Listed-løb, Lanwades Stud Jägersro Sprint over 1100 m med en samlet præmiesum på 500.000 kr., tegner til at blive en aldeles spændende affære. Her mødes skandinaviens bedste sprintere og en enkelt tysktrænet.

Der er i det hele taget en række velbetalte løb denne fredag aften. Udover de listede-løb skal blot nævnes Tattersalls Malmö Vårhandicap over 2400 m med en samlet præmiesum på en kvart million kroner.

Af Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *