Ragazzo var en populær vinder af POLAR CUP (GR 3) over 1370 meter i går aftes på Øvrevoll.

FOTO: www.hesteguiden.com/Roger Svalrød
Annike Bye Hansen trænet Ragazzo med Espen Ski i bøjlerne, vandt med ca. 1/2 længde foran Giant Sandman (IRE), og med Govinda (USA) på tredjepladsen.
Hansinger (IRE) sprang hurtigst af, men der gik ikke mange sekunder førend Ragazzo havde taget têten foran Silver Ocean (USA). Da de gik ind i svinget var Giant Sandman (IRE) placeret tredje. Med 200 meter tilbage førte Ragazzo med ca. 2 længder foran favoritten Giant Sandman (IRE), og det stod klart, at det var blandt de to, vinderen skulle findes. Det lykkedes Ragazzo, at afvise Giant Sandman (IRE) og vinde med ca. 1/2-3/4 længde. Nova Valorem (IRE) fra Bent Olsen sluttede sjette.
Vinderen ejes af Stall Trotting, og er opdrættet af Johan C Løken. Med sejren i går rundedes millionen i indvunde pengepræmier.
POLAR CUP var det første gruppe 3 løb inden for samme uge i Skandinavien- På søndag gælder det SCANDINAVIEN OPEN på Klampenborg, Danmarks eneste Gr- 3 løb.
Udover Bent Olsen havde Jan Bødtker Sørensen og Irina Skjødt heste til start. Irina Skjødt trænet og ejet Northern Beauty (GB) med Mette Hanssen sluttede anden i QUICK CHINOOK LØP over 1370 meter.
Løbene kan som sædvanligt ses her i en uge regnet fra løbsdagen.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar