Rapid Redux.(Arkivbillede). FOTO:Laurel Park.

Det lykkedes Rapid Redux at tage sin 22. sejr på stribe da han onsdag den 4. januar sejrede i dagens sjette løb, et løb over 1.600 meter på Laurel Park Racecourse. Vindertiden var 1.38.24.

Rapid Redux førte fra start til mål, hvor han var ¾ længde foran Awesome Rhythm.  

Rapid Redux ejer Robert Cole havde om morgenen modtaget den glædelige meddelelse, at Rapid Redux ville få en Special Eclipse Award senere på måneden.

Jockey J.D.Acosta udtalte bl.a. efter løbet: »Jeg var virkelig bekymret, fordi jeg havde den anden hest lige ved siden af mig hele tiden. Jeg viste, at det var ham, vi skulle passe på. Da vi kom ind på opløbet begyndte han (Rapid Redux red.) virkelig at løbe som han plejer«.

David Wells træner Rapid Redux.

Løbet kan ses her.

Se den tidligere artikel om Rapid Redux her.

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *