Aalborg Galop Derby – også kaldet NKI Champion Stakes med en samlet præmiesum på 112.000 og en distance på 1800 meter, blev vundet af RAYNA.

Vinderen af Aalborg Galop Derby RAYNA med Marc Stott. FOTO: Ole Hindby.
Vinderen af Aalborg Galop Derby indvendige RAYNA med Marc Stott.
FOTO: Ole Hindby.

Storløbet på Ålborg’s største galopdag havde deltagelse af heste fra Klampenborg, Fyns Væddeløbsbane, Jydsk Væddeløbsbane og selvfølgelig fra hjemmebanen. Alle muligheder var til stede for, at det skulle blive et seværdigt væddeløb, og man må nok sige, at det blev et løb med spænding til det allersidste. RAYNA tog hurtigt tëten, som denne store mørke hoppe har for vane, og parret lod herefter ingen komme forbi førend stregen var krydset, selvom Ann-Charlotte Nielsen ‘s to deltagere, HENDERSYDE (USA) og DISPOL SNAPPER (IRE), kom uhyre tæt på. Kun et hoved skilte de tre første i mål. Hvilket væddeløb.

Favoritten SMOKEY STORM (GB) med Jacob Johansen sluttede sjette.

Træner Tina Mortensen og RAYNA med Marc Stott efter sejren. FOTO: Ole Hindby
Træner Tina Mortensen og RAYNA med Marc Stott efter sejren.
FOTO: Ole Hindby

RAYNA ejes og er opdrættet af Lars Chr. Nielsen, og trænes af Tina Mortensen, som har træningskvarter på Fyns Væddeløbsbane. RAYNA havde et fantastisk flot efterår sidste år med sejre i Sceptre Stakes og Valpréløb.

Løbet kan ses her.

 

Det var virkelig Tina Mortensen ‘s aften i Ålborg. Vinderen af aftenens andet hovedløb, Aalborgs 3-Års Mesterskab 2013.med 41.500 i førstepræmie, kom også fra Tina Mortensen ‘s stald, og igen var det med Marc Stott i bøjlerne. ACEY DUCEY vandt med 3/4 længde foran favoritten PRINCE FIELD (IRE) med Jacob Johansen. ACEY DUCEY kom fra en sejr på Klampenborg i begyndelsen af juli måned. Vinderen ejes af Galoppens Venner.

ACEY DUCEY

Løbet kan ses her.

 

Aftenens øvrige løb

Ålborg’s førende træner John Nielsen lagde stærkt ud i El Salvadors Sommersprint. Handicap. Klasse 3 hvor hans PARBOLD HILL (GB) med Frederick Salvador tog årets første sejr efter fire andenpladser på stribe. Løbet havde en samlet præmiesum på 38.000 kr. med 19.000 til vinderen. Toer i mål var STARS PRIDE med Emilia Hvitved Pedersen. En halv længde skilte de to.

Aftenens første vinder PARBOLD HILL (GB) med Frederick Salvador. FOTO: Ole Hindby
Aftenens første vinder PARBOLD HILL (GB) med Frederick Salvador.
FOTO: Ole Hindby

Se løbet her.

Smartinblack Handicap et klasse 4 løb med distancen 1800 meter og en samlet præmiesum på 30.000 kr. havde LASERLINE med Anders Bager som favorit efter dens sidste start på Ålborg. Her vandt den fireårige hoppe med otte længder. I dag måtte LASERLINE tage til takke med tredjepladsen. Løbets vinder SHOW OF FAITH (IRE) med Ann-Charlotte Nielsen red et afventende løb, og lå placeret i den bagerste halvdel af feltet frem til staldsvinget. Her forbedrede parret deres position, og ved udgangen af svinget lå den kommende vinder i front kort foran NARUG med Emilia Hvitved Pedersen. Denne føring skulle vise sig at holde løbet ud, selvom John Nielsen ‘s SALUTE kom godt i et sidste angreb. Favoritten LASERLINE sluttede tredje.

SHOW OF FAITH (IRE) med træneren An-Charlotte Nielsen i sadlen sejrede i  aftenens andet galopløb. FOTO: Ole Hindby.
SHOW OF FAITH (IRE) med træneren Ann-Charlotte Nielsen i sadlen sejrede i aftenens andet galopløb.
FOTO: Ole Hindby.

Se løbet her.

Aftenens sidste løb, Hendersyde Handicap med distancen 2000 meter for klasse 3 med 22.000 i førstepræmie blev vundet af Torben Christensen trænet KEEP ON FLYING med Anders Bager. Efter en dårlig start kom parret i en god finish inde på opløbet og fangede lige akkurat CHELSEA MICK (GB), der havde lagt hårdt ud fra start, og ført det meste af løbet.

KEEP ON FLYING med Anders Bager vandt aftenens sidste løb. FOTO: Ole Hindby.
KEEP ON FLYING med Anders Bager vandt aftenens sidste løb.
FOTO: Ole Hindby.

Løbet kan ses her.

Det var en flot galopaften med en hel række spændende opløb.

 

Af: Kurt René Madsen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *