Jydsk Væddeløbsbane havde tre galopløb på programmet i eftermiddags.
Der var seks deltagere i Mary Boyle 2-Års Maidenløb. Favorit var feltets eneste ustartede WHISTLEBLOWER fra hjemmebanetræneren Marc Stott. Denne lå da også velplaceret blandt de første tre hele vejen frem mod sidste sving. Staldkammeraten BLUE WHISTLE med Fanny Olsson førte an. Kørt før svinget blev der hul blandt de første, og MY QUEST med Marcos Robaldo skød hurtigt ind langs rails, og tog têten. Ud af svinget brød MY QUEST ud og tabte det vundne forspring opnået gennem svinget. Hermed blev der plads til WHISTLEBLOWER som en kort periode truede MY QUEST, midtvejs i opløbet havde MY QUEST genvundet kommandoen, og kunne sikre sig sejren 1 3/4 længde foran favoritten.
Bent Olsen træner vinderen, der ejes af E & P Ervolder, P. Hansen & B. Olsen. Berner Olsen har opdrættet 2-åringen.

FOTO: © Ole Hindby
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
6 | MY QUEST | Marcos Robaldo | 59(-) | 1.40,3 | 5,87 |
|
2 |
3 | WHISTLEBLOWER | Nicolaj Stott | 59(-) | 1.40,7 | (21) |
|
3 |
5 | JASON | Rafael De Oliveira | 59(-) | 1.40,9 | (53) |
I dagens bedst betalte opgør, Provinsens 3- & 4-Års Serie 2. afd. 2017. Handicap. Klasse 2 over 2000 meter, var der otte heste til start. CABANAC(GB) med Lea Olsen var løbet favorit.
Hurtigst ude var MARSH KING (GB) med Fanny Olsson fulgt af E FOURTEEN (GB) med Nanna Emilie Hansen. Ned forbi publikum for første gang var der ikke sket de store ændringer. Ovre på den fjerne langside rykkede TRIBUTE med Linda Bro op som anden efter MARSH KING (GB). Ind gennem svinget tabte E FOURTEEN (GB) lidt af pusten, og det var MARSH KING (GB), STORM WIND og TRIBUTE som inde på opløbet kæmpede om sejren. MARSH KING (GB) holdt hele vejen, og kunne sejre med 1 længde. TRIBUTE sluttede anden 1/2 længde foran STORM WIND.
Sejren var MARSH KING (GB)‘s fjerde i år. Simon Neve Jakobsen & Lars Jakobsen ejer vinderen.

FOTO: © Ole Hindby
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
2 | MARSH KING (GB) 56 | Fanny Olsson | 56 | 2.11,9 | 4,01 |
|
2 |
4 | TRIBUTE 53 | Linda Bro | 53 | 2.12,2 | (243) |
|
3 |
8 | STORM WIND 57 | Alessandro Guerrini | 57 | 2.12,3 | (301) |
Eftermiddagens sidste løb Enzo Handicap. Klasse 4 over distancen 2000 blev dagens mest seværdige løb, med en fantastisk flot duel mellem favoritten KING CHARLES med Nicolaj Stott og ELUSIVE ISLAND(USA) med Linda Bro.
Da først ELUSIVE ISLAND(USA) kort inde på opløbet havde frit løb, optog parret jagten på KING CHARLES, som havde præget løbet fra start af. Ved overgangen havde de fået kontakt, og vi blev nu vidne til spændende finishridning. ELUSIVE ISLAND(USA) med Linda Bo sejrede med 1/2 længde. De øvrige var langt efter. Sejren var dens tredje i år.
ELUSIVE ISLAND(USA) ejes af Racing Club Fyn. Linda Bro har ansvaret for træningen.

FOTO: © Ole Hindby
|
Nr. |
Prg. |
Hest |
Jockey |
Kg(Hcp) |
Tid |
Odds |
|
1 |
2 | ELUSIVE ISLAND (USA) | Linda Bro | 62(66) | 2.12,9 | 5,32 |
|
2 |
5 | KING CHARLES | Nicolaj Stott | 64(70) | 2.12,9 | (18) |
|
3 |
1 | NAGA JOLOKIA (SWE) | Lisa Lindbjerg | 59(67) | 2.15,1 | (51) |
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar