I eftermiddags blev der taget hul på væddeløbssæsonen 2016 i Danmark. Det skete med et enkelt løb på Jydsk Væddeløbsbane.

 

Årets første løb var Olsens Hestetransports Ærespræmie med en samlet præmiesum på 25.000 kr, og med distancen 1550 meter for 3 & 4-årige heste.

GOOD ONE årets første vinder. JVB den 9. april 2016. FOTO: © Ole Hinby
GOOD ONE årets første vinder. JVB den 9. april 2016.
FOTO: © Ole Hinby

 

Favorit var Torben Christensen trænet E FOURTEEN skarp fulgt af DOC MARTIN fra Bent Olsen.

 

Da lågerne åbnedes sprang E FOURTEEN noget skævt ud, og fik ikke den allerbedste start. Det blev der dog snart rådet bod på, og inden feltet ramte første sving havde E FOURTEEN taget têten foran den 4-årige debutant GOOD ONE. Ovre på den fjerne langside gik PACIFICA med Pia Dam frem, en position der holdt til kort ind på opløbet. Her gik E FOURTEEN forbi fulgt af udvendige GOOD ONE, som på de sidste 50 meter nedkæmpede E FOURTEEN, og sejrede sikkert med 1 1/4 længde. Vinderen ejes af Havemanns Mag ApS og Buskop og er opdrættet af Havemanns Mag. ApS, Bechmann og Buskop. Marc Stott træner både første og tredjehesten i mål.

 

Det bliver spændende at følge E FOURTEEN, når den kommer ud på sprinterdistancerne.

Resultat (tre første):

Nr.

Prg.

Hest

Jockey

Kg(Hcp)

Tid

Odds

1

 1  GOOD ONE Oliver Wilson  64(-) 1.40.0   5,75

2

 5  E FOURTEEN Nanna Emilie Hansen  58,5(67) 1.40.3   (26)

3

 6  PACIFIC KING Nicolaj Stott  57(-) 1.40.9 (60)

 

Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *