
Her til aften åbnede Royal Canin Arena sæsonen 2012 med et enkelt løb, Stark Odense Tømmergårds Åbningsløb, Klasse 4 over distancen 1.650 meter. Syv heste stillede til start med GINGER ATTITUDE som storfavorit.
Efter lidt besvær med at få MAY GIRL i startboks kunne starten gå. Ganske få meter efter start røg Malin A. Karlsson af BLACKJACK. May Girl blev sendt til front fulgt af JOE RICH (GB) med Louise Søndergaard og ude i banen CUT COOL med Dorte Andersen. GOLDEN PENNY (GB) med Rikke Munk Sørensen sluttede feltet, da de kom ind på den fjerne langside, med favoritten GINGER ATTITUDE og Nicolaj Stott liggende næstsidst.
Da de gik ind i opløbssvinget faldt MAY GIRL med Line Juhl Nielsen tilbage, og CUT COOL med Dorte Andersen overtog føringen med GOLDEN PENNY (GB), der havde forbedret sin position og lå nu anden. JOE RICH (GB) lå fjerde. Ind på den opløbsstrækningen lå GOLDEN PENNY (GB) udvendigt for CUT COOL og JOE RICH (GB) der havde forbedret sin position svinget rundt. Gennem opløbtet gik JOE RICH (GB) gik frem til en 1/2 længdes sejr foran en godt angribende GOLDEN PENNY (GB), med CUT COOL på tredjepladsen. Favoritten endte femte og næstsidst i mål.
Vinderen trænes af Jette Mose Hansen (a), og ejes af Racing Club Fyn.
Resultat for de tre førsste i mål:
| Plac. | Prg. | Hest | Jockey | Kg(Hcp) | Odds |
|
1 |
4 |
Joe Rich | Louise Søndergaard |
66(67) |
42 |
|
2 |
6 |
Golden Penny | Rikke Munk Sørensen |
65(64) |
42 |
|
3 |
5 |
Cut Cool | Dorte Andersen |
69(70) |
140 |
Løbet kan ses her.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar