I dag var der sæsonpremiere på Øvrevoll. Der var seks løb på programmet. Træner Are Hyldmo tog to sejre.

 

Årets første løb BIT NOBLE LØP over 1100 meter havde LIBERTY CASH(SWE) med Espen Ski som favorit. MRS HORN (SWE) sprang hurtigt ud, men snart overtog LIBERTY CASH(SWE) føringen, og det så ud som om den skulle holde hele vejen hjem. Med godt hundrede meter tilbage gik MAINLINE(SWE) forbi i et godt angreb ude i sporene, og indvendige LIBERTY CASH(SWE) måtte også give fortabt overfor MRS HORN (SWE) og PHILI BOY.

Vinderen trænes af Tommy K Nilsson, ejes af Stutteri Saccracing AB, og blev redet til sejr af Luis Santos.

Efter første afdeling havde V4-eren en værdi på 137kr.

 

Heller ikke i anden afdeling, BUCKMACHINE LØP over 2400 meter, lykkedes det for favoritten. Men det blev en spændende strid mellem DUBAI SAMURAI (GB) med Trond Jørgensen, og favoritten MARABOUX JAVILEX (FR) med Rafael De Oliveira.

Wera Torgersen træner, det var hendes sejr nummer 100.  

Efter V4-2 var værdien 585kr.

 

BROKER’S FIRST LØP 1750 meter blev vundet med en ½ længde af MAJESTIC SONG (SWE) med Pascolina Da Costa foran næstfavoritten Cool Match med Jack Wright.
Vinderen trænes af Are Hyldmo, og ejes af Stall Racing Invest.

Vinderen Majestic Song. FOTO: www.hesteguiden.com/
Vinderen Majestic Song. FOTO: www.hesteguiden.com/

ARKIVBILLEDE.

Favoritten IFCONNECT SACC (SWE) med Luis Santos endte på en ottendeplads.

Efter V4-3 var værdien 1.217 kr.

 

BUEN RUMBERO (USA) med Rafael Schistl sikrede sig sejren i det 1.600 meter BLIZZARD QUEEN LØP foran ROYAL POWER (IRE). Vinderen ejes af Enrique Fornes (OSLO), og trænes af Knut O. Arnesen.

V4-eren gav pæne 5.805kr.

 

Det blev til en let sejr for CAVE MAN med lærlingen Jack Wright i sadlen i BEBETO LØP over 1100 meter. Sejren var Are Hyldmos anden dagssejr, og lærlingen Jack Wright 10 sejr. Herefter er vægtlettelsen kun 3 kg.

 

CAVE MAN vandt fem løb i fjor, og er nu godt i gang i 2013.

 

Jeg håber på en bedre sæson, gerne med nogle storløb til stalden. Vi har en række fine 2- og 3-åringer. SILVER RIDGE (GB) starter i Derbyet, og for PAL O`MINE (IRE) gælder det også derbyet, men det er ikke afgjort om det bliver det norske eller svenske, vi satser mest på.

 

Dagens sjette løb, et MAIDENLØP over 1.100 meter, blev vundet af MADAME MEDUZA til 17 gange pengene. Folkehesten COLOURIST (GB) sluttede femte i mål klart slået af de to første i mål. Vinderen trænes af Tor Wiggo Ellefsen.

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *