Sandie Kjær havde to heste til start i dag på Klampenborg, og det blev til sejr med begge.

Hestene i dagens første løb Frisko Handicap over 2200 meter blev sendt afsted med et kvarters forsinkelse. STORM fra Flemming Poulsen og med Per-Anders Gråberg i sadlen var favorit i dagens første løb, og denne lagde sig vanen tro hurtigt i front, og førte feltet an hele vejen rundt. De sidste 50 meter lå tre heste side ved side. Indvendigt lå BERGHEIM (IRE) med Ina Veronika Toverud  IRON LADY og Elione Chaves samt MAMUT CARL RAS med Oliver Wilson. Tre heste indenfor under 1/2 længde i mål.

Mamut Carl Ras med Oliver Wilson vinder løb nr. 1 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeger

MAMUT CARL RAS, fra Bettina Andersen, sejrede. Stutteri Bøgely har opdrættet vinderen som ejes af Lone R Høgenhaug og Bettina Andersen.

 

2-års Maidenserien over 1200 meter var der 8 heste til start efter afbud fra THE WINTHER STORM. Her tog træner Francisco Castro en dubbel, da VALENTIN APACHE (SWE) og Martin Rodriguez sejrede med en hals foran staldveninden FRANCISCA, der havde Maikel Narvaez up. FRANCISCA samt MOGENS fra Søren Jensen havde ført an indtil små 150 meter tilbage hvor VALENTIN APACHE (SWE) skød frem indvendigt.   Francisco Castro ejer vinderen, som er opdrættet af Birgitta Tagesson. 

Valentin Apache(SWE) med Martin Rodriguez vinder løb nr. 2 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeger

 

Klasse 5 Milen blev et uhyre tæt opgør mellem Roger Hansson trænet og ejet ALTHON (IRE), der havde Jacob Johansen i sadlen, og HOUDINITHEMAGICIAN (IRE) med Ina Veronika Toverud. Disse to ekvipager havde ført feltet an fra start, med HOUDINITHEMAGICIAN (IRE) i spids. HOUDINITHEMAGICIAN (IRE) holdt ALTHON (IRE) bag sig indtil vindercirklen var passeret, og det blev uhyre tæt, da målstregen passeredes. i mål havde ALTHON (IRE) et kort hoved foran.

Althon(IRE) med Jacob Johansen vinder løb nr. 3 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeger

ALTHON (IRE), der årsdebuterede, tog karrierens anden sejr.  

Efter V4-3 havde V4-eren en værdi på 8611 kr.

 

V4-spillets sidste afdeling var dagens hovedbegivenhed Lyngby-Taarbæk Kommunes Ærespræmie over 1600 meter, hvor der var Ærespræmie til vindende ejer, udsat af Lyngby-Taarbæk Kommune. Her kunne næstfavoritten EINSTEINS FOLLY (IRE) med Martin Rodriguez tage en forholdsvis sikker sejr på 1 1/4 længde foran en godt afsluttende MISS VORDINGBORG (SWE) med Oliver Wilson. Sandie Kjær træner EINSTEINS FOLLY (IRE), som hun ejer sammen med Kasper Kjær.

EINSTEINS FOLLY (IRE) med Martin Rodriguez løb nr. 4 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeg

EINSTEINS FOLLY (IRE) sluttede sjette og sidst i POKALLØB, men var kun slået med 4 længder dengang. Sejren var EINSTEINS FOLLY (IRE) ‘s første i år.

EINSTEINS FOLLY (IRE) med Martin Rodriguez og træner Sandie Kjær efter sejren i løb nr. 4 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeg

V4. Der var 17 rigtige rækker, som hver gav 14.525kr.

 

Maidenløb 1 over 1800 meter havde afbud fra ROYAL WAVE (GB) og MYJOKER, og der var kun 7 heste i startboksen. Hanne Bechmann trænet SUN OF A GUN, der havde Rafael De Oliveira i sadlen, var favorit, og MINGUN-sønnen kunne da også sejre sikkert foran WIKKI SAUWA, efter at have taget kommandoen, da der resterede 300 meter af løbet. 

Lariyda I/S ejer vinderen, som er opdrættet af Zwicky Racing.

Son Of A Gun med Rafael De Oliveira inder løb nr. 5 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeger

 

 

Igen et flot opløb blev man vidne til i dagens sjette løb, et klasse 4 Handicap over 1800 meter. PULL IN CARLRAS med Carlos Lopez holdt hele vejen rundt, men det holdt hårdt de sidste 150 meter, med fem heste inden for under 1 længde. PULL IN CARLRAS med Carlos Lopez havde et hoved foran FORT KNOX (SWE). STARKA sluttede tredje og MR MELODYCLUB (SWE) fjerde.

Inge Mette Dejgaard træner PULL IN CARLRAS, der er opdrættet af Stald Rainbow, og ejes af Stald Søholm.

Pull In Carl Ras med Carlos Lopez vinder løb nr. 6 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeger

 

I 3-års Handicap for 3-årige heste klasse 3 over 1400 meter tog Sandie Kjær sin anden sejr. KIIN KIIN (IRE), med Josefin Landgren, i bøjlerne, vandt sit første løb efter syv hidtidige forsøg. Healthy Horse Racing Team ejer vinderen, der er opdrættet i Sverige af Fellowship Racing AB.

KIIN KIIN (IRE) med Josefin Landgren vinder løb nr. 7 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeger

 

Aftenen sluttede med Maidenløb 2 over 1200 meter. Her sejrede INDIKA (SWE), der havde Carlos Lopez på ryggen, sikkert med 3 1/2 længde.  Den brune HELSINKI- datter trænes af Tine Hansen, og ejes af Stald Spitco. Eva C S Pettersson har opdrættet vinderen.

INDIKA (SWE) med Carlos Lopez vinder løb nr. 8 på Klampenborg Galopbane den 7. juli 2018.
FOTO: © Burt Seeger

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *