Sara Slot i hopla

Sara Slot vandt to løb på Øvrevoll her til aften, heraf var det ene Øvrevoll Sprint Cup med 100.000 i førstepræmie.

Det ene af aftenens hovedløb, Øvrevoll Sprint Cup med distancen 1170 meter med 100.000 til vinderen, blev vundet af PANAMA JACK(GB) med Sara Slot i sadlen. Parret der havde startspor 2 sprang hurtigt af og lagde sig i front med CHIPS O’TOOLE ved siden. Ind i svinget overtog CHIPS O’TOOLE føringen for en kort stund. Sara Slot og PANAMA JACK(GB) holdt pladsen ved rails, og inde på den lige med ca.350 meter til mål, var der ikke mere i  CHIPS O’TOOLE, og PANAMA JACK(GB) og Sara Slot kunne forholdsvis let afvise et angreb fra den skimlede THE ONE AND ONLY med Espen Ski. Vinderen trænes af Liz-Marie Åkerberg(a) og ejes af stald Twist.
REGGAE DANCER(IRE) fra Tine Hansen sluttede ottendepladsen.
I ØVREVOLL HESTEIERFORENING HOPPELØP over 1.750 meter sejrede MAMALOCA efter en flyvende spurt ude i sporene efter at have ligget i den bagerste del af feltet. Sara Slot træner også vinderen, som ejes af Bente Slot.
Mamaloca vinder aftenens sidste løb. Stefan Olsson/Svensk Galopp.
Mamaloca Arkivbillede FOTO: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Der var flere danske heste i løb på Øvrevoll. Bedst gik det for Bent Olsen trænet IRISH MIST(IRE) med Jacob Johansen i det 1170 meter RACING POST YEARLING BONUS MAIDENLØP, der sejrede foran Lone Bager trænet ALL QUEST med Anders Bager. Sejren var på 1 længde. ALL QUEST tabte længder i starten, og gik alligevel et flot løb. Kig op for ham næste gang ude.

Målfoto for løp 1 på bane OV den 20.06.2013

målfoto: 1 løb. N
Hvis vi lægge de “danske briller” tilside, så må vi nok indrømme, at aftenens hovedløb var årets anden klassiske løb, Norsk 1.000 Guineas med 175.000 til vinderen. ROCK OF RIDD(IRE) trænet af Lennart Reuterskiöld Jr. var kæmpefavorit. Feltets højest handicappede med formtal 84 stillede til start med fire sejre og en andenplads i bagagen i fem starter. Den svigtede heller ikke sine tilhængere, og sejrede med ca. 2 1/4 længde foran MILL MARIN(IRE) med Jan-Erik Neuroth.  Vinderen ejes af IORR Stables.
De danske deltagere, DIVINE ANGEL(IRE) og PALAGIRL(IRE), endte som sjette og niende i mål.
Af: Kurt René Madsen 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *