Det blev til en enkelt dansk sejr i går på Øvrevoll, og den stod John Nielsen for.

John Nielsen trænet THE OTHER LADY (GB) skulle forsøge sig i KALLE LØP over 1750 på dirten. Det gik ganske godt, man kunne rejse tilbage til Nordjylland med en præmie på 26.250, efter THE OTHER LADY (GB) sejrede sikkert med 2 1/4 længde. Frederik Salvador var i sadlen. Sejren var THE OTHER LADY (GB) ‘s anden på stribe.
Forinden havde Jan Bødker Sørensen, der havde fire heste med til Oslo, haft disse i løb. I dagens andet løb, det 2300 meter KARSK LØP, startede NANDURA (GB) og sluttede anden slået med 2 længder af DUBAI NEXT trænet af Are Hyldmo. I ARIAT FEGENTRI FOR LADY RIDERS dagens tredje løb sluttede FOREVER FONG (GB) og AARON’S WAY (GB), som henholdsvis fjerde og femte, hvilket indbragte 5720 kr. FASTADA (IRE) sluttede som agterlanterne.
I ottende løb, KING LØP over sprinterdistancen 1100 meter, havde Mette Fruergård EMMYS LANE (DEN) og GARFUNKEL (IRE) med. EMMYS LANE (DEN) sluttede bedst af de to med en femteplads, og tog de sidste penge. GARFUNKEL (IRE) sluttede sjette.
Ganske pæne resultater for de danske deltagere i går.
Vi nåede desværre ikke at bringe resultater fra sidste løbsdag på Øvrevoll. Her havde Lone Bager tre startere, og det blev til to sejre med JUMEIRAH (DEN) og THAT WAS EASY (DEN) og en tredjeplads med IAMUNDERCOVER..
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar