
Klampenborg d. 2015-07-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.
OPDATERET MED ALLE LØB
Klampenborg’s superhoppe MANACOR sejrede i DERBY TRIAL STAKES.
I HELLERUP FINANS DERBY TRIAL STAKES over 2200 meter var der direkte adgang til det “forjættede land”, Dansk Derby, for de to første i mål..
Det blev et ganske seværdigt Trial Stakes. Jydsk Derby vinderen SPECIAL GREY med Sara Slot førte an fulgt af den klassiske vinder MANACOR med Rafael De Oliveira og COCCO CHANEL med Per-Anders Gråberg. En stilling der holdt indtil 400 meter før mål, hvor feltet havde bredt sig ud. Her lå der 5 heste med chance, regnet fra indersporet: SPECIAL GREY, SÅDAN med Nicolaj Stott, MANACOR, COCCO CHANEL og yderst COLUMBINE med Carlos Lopez.
Ud for flagstangen var SÅDAN og MANACOR gået frem, og det var blandt disse to, det skulle afgøres. Det blev tæt, men den af Bent Olsen trænet hoppe havde halsen foran i mål. COCCO CHANEL sluttede godt, og var kun en hals efter SÅDAN. De to første i mål var allerede sikret deltagelse i derbyet på grund af deres høje handicaptal, men COCCO CHANEL der i dag sluttede tredje var så tæt på, at den nu må blive hævet i tal, og dermed få sin mulighed for deltagelse betydeligt forbedret.

Klampenborg d. 2015-07-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Det var denne superhoppe’s sejr nummer syv i elve starter, og hun har nu rundet de 600.000 i indløbne penge. Vinderen ejes af Akinita Group og Pal Managemen
Dagens øvrige løb
I KØBENHAVNS STORE HANDICAP med distancen 1600 meter stillede FALCONET, med Marcos Robaldo, til start som favorit. I dens sidste start, sejrede staldkammeraten GOLDSTEP med et hoved.
Denne gang gik det ikke bedre for favoritten. Igen måtte han se sig slået af GOLDSTEP, som kæmpede med THE KICKER med Dina Danekilde om sejren. THE KICKER, fra Hanne Bechmann ‘s stald, kunne udråbes som vinder. Afstanden i mål var kort hoved – 1/2 længde. Sejren var THE KICKER 10-ende i 37 starter, og han rundede i dag med sejren de 2.3 mio. i indløbne penge. Stald Shaker og Beckmann Racing ejer denne herlige væddeløber.

FOTO: © Galop News
Dagens 1. løb TREVE MAIDENLØB over 1200 meter blev vundet sikkert med 1 1/2 længde af fireårige NEED SOME JOKE (SWE), som blot var ude i sit tredje væddeløb. NEED SOME JOKE (SWE) blev redet af Fabienne de Geer, hvis eneste ridt det var denne eftermiddag. Alexandra Wahlgren træner vinderen, som ejes af Alexandra Wahlgren og Ulf Henriksson.

FOTO: © Galop News
I løb nr. 2 MERIDIAN BLOODSTOCK 2 ÅRS MAIDENSERIEN over 1200 meter kunne BLACKSTONE med Per-Anders Gråberg sejre med 1/2 længde foran HONGKONG PARADIGM, der havde Marcos Robaldo i sadlen . BLACKSTONE, der var sluttet anden i sin første start, som fandt sted på Jägersro, var naturlig nok gjort til løbets favorit. Vinderen trænes af Niels Petersen, og ejes af 360 North Horse Racing AB

- BLACKSTONE med Per-Anders Gråberg vinder af løb nr. 2 på Klampenborg den 11. juli 2015.
FOTO: © Galop News
Det 3. løb, DEAUVILLE HANDICAP med distancen 1600 meter, blev en ganske tæt afgørelse mellem EESTI POEG(SWE) med Cathrine Weilby og WARP CORE med Per-Anders Gråberg. Indvendige EESTI POEG(SWE) kunne ride tilbage til fotografering, efter en knap sejr med et kort hoved foran på stregen. Rein Kuningas træner og Stall Estonia ejer vinderen, som tog sin livs første sejr.

FOTO: © Galop News
I dagens 5. løb, ARQANA & FRBC 3-ÅRS MAIDENSERIEN over 1600 meter, var der 10 heste til start, for at kæmpe om hvem der efter de 1600 meter, kunne aflægge maidentitlen. Det blev RUNNERS SISTER, trænet af Helle Christensen, og redet til sejr af Cristian Fuenzalida Garcia. Sejren lød på 1/2 længde foran MAKNAMARA med Oliver Wilson. Vinderen ejes af Stald 5 Stars.

- Runners Sister med Cristian Fuenzalida Garcia 5. løbs vinder på
Klampenborg d. 2015-07-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Dagen sluttede med et løb for de hurtige heste, et løb over 650 meter, HARAS DU QUESNAY SUPER SPRINT – 1. Der er noget ganske fascinerende over disse super sprint løb, og i særlig grad når feltet, som det var tilfældet i går, var så jævnbyrdige. Det var et flot syn med seks heste på linje. MISTER MANANNAN(IRE), med Nathalie Mortensen, sejrede 1/2 længde foran PRIVATE EQUITY (SWE) med Marcos Robaldo.
Hvor tæt løbet var vidner følgende dommerrapport om : 1/2 længde – kort hoved-kort hoved-hoved-hoved. Vinderen trænes af Henrik Engblom og ejes af Champion Club – Easy.

- Mister Manannan med Nathalie Mortensen 7. løbs vinder på
Klampenborg d. 2015-07-11. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Af: Kurt René Madsen




Skriv et svar