Lone Bager trænet Nobel Penang med Carlos Lopez vandt HØSTFINALE – JERNDIVISJON over 1100 meter på dirt på Øvrevoll.

ARKIVBILLEDE.
Det skete efter en flot finish, hvor parret indhentede og passerede Man After Midnight (SWE), Habenaria (SWE), og Otama Toyboy (SWE) kort før mål. Der var 35.000 for førstepladsen. Det var Nobel Penang ’s anden sejr i år. Carlos Lopez red kort efter start uden venstre fod i stigbøjlen, men fangede den heldigvis hurtigt.
Det spændende løb, samt dagens øvrige løb, kan den næste uge ses her.
I dagens sidste løb red Anders Bager Mette Fruergård ’s Temple Queen (GB). Det blev til en 10 plads.
Eftermiddagens to hovedløb var NORSK MESTERSKAP FOR 2-ÅRINGER og NORSK MESTERSKAP FOR 3-ÅRINGER.
Favoritten, Are Hyldmo trænet, Dickie Dickens med Rafael De Oliveira vandt NORSK MESTERSKAP FOR 2-ÅRINGER foran Legal Memory med Tina Smith og Fredde med Per-Anders Gråberg. Dickie Dickens og Fredde lå i front hele løbet. Fredde måtte dog slippe inde på den sidste del af opløbet. Det var en træt Dickie Dickens, der sejrede et par længder foran overraskelsen Legal Memory med Tina Smith, der lige fik næsen foran Fredde. Vinderen ejes af Martin Hove.
Annike Bye Hansen trænet Ragazzo med Espen Ski vandt en overbevisende sejr i NORSK MESTERSKAP FOR 3-ÅRINGE.foran Cassano (DEN) med Jan-Erik Neuroth. Der var stor spredning på de tre første i mål. Ejeren, Stall Trotting, kunne indskrive 75.000 kr på sejrskontoen. Ragazzo har nu passeret den halve million i indvundne penge i år.
I modsætning til på de resterende galopbaner, der ikke endnu har takket af for 2012, er der på Øvrevoll virkelig spænding om, hvem der snupper jockey championatet. I eftermiddags tog Carlos Lopez to sejre, og passerede hermed Per-Anders Gråberg, der nu har en sejr mindre. Per-Anders Gråberg er jo hel suveræn i Sverige.
Af: Kurt René Madsen.

Skriv et svar