I dag kl. 13.00 blev dommen i sagen mod Dansk Galop mfl. offentliggjort i Lyngby Byret.

Byretten i Lyngby afgjorde kl. 13.00, at der ikke var sket procedurefejl da Dansk Galops Voldgiftsret (DGV) efter protester gav Sir Henry derbysejren i 2010 og dermed omstødte den dom, banedommerne på Klampenborg Galopbane havde afsagt.

Retten frifandt de tiltalte i sagen, Karin Salling, Dansk Galop og Dansk Galops Voldgiftsret.
Sagsanlæggerne skal hver betale 75.000 for sagsomkostningerne.

Kilde TV2-Nord. Artiklen kan læses her. 

 

Sagen drejede sig kort fortalt om følgende:

Den 28. juni 2010 vandt galophesten Sir Henry Dansk Derby på Klampenborg, men  blev diskvalificeret af banedommerne for at have skiftet spor i opløbet. Løbets nummer to i mål, Diamool, blev kåret som vinder. I juli måned 2010 omstødte Dansk Galops Voldgiftsret afgørelsen, og Sir Henry var igen vinder af løbet.

Herefter lagde ejerne af Diamool sag an ved domstolen mod Dansk Galop, Dansk Galops Voldgiftsret og Sir Henrys ejer Karin Salling. Kravet var, at voldgiftsrettens afgørelse skulle annulleres. Argumentet er at  voldgiftsretten skal overholde kravene i voldgiftsloven, ellers må dens kendelse erklæres ugyldig.

I går blev sagen omtalt i diverse medier. DR havde sagen med i deres 21-nyheder, den var omtalt i Politiken samt på TV2’s hjemmeside.

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *