Der var skandinavisk deltagelse i tre løb på Meydan-banen i De Forenede Arabiske Emirater.
Aftenens første løb, Dubai Duty Free Finest Surprise et sprinteropgør over 1.200 meter, blev sikkert vundet med 3½ længde af fireårige KRYPTON FACTOR (GB) efter fornuftig ridning af Kieren Fallon. Tertio Bloom var hurtigt ude, men faldt tilbage og lå næstsidst, da de kom ud af svinget. Taktikken var åbenbart at ride den bagfra. Den kom også pænt i opløbet, men der var al for megen fart på de forreste. Det rakte ikke til mere end en syvendeplads næsten syv længder bag vinderen. Tidligere er den blevet redet fra front.
Resultatet kan ses her.

Aftenens andet løb, Dubai Duty Free Foundation over 1.400 meter, havde skandinavisk deltagelse af Niels Petersen trænet SILVER OCEAN (USA) med Wiliam Buick.

Løbet blev vundet af favoritten AFRICAN STORY (GB) med legendariske ”Frankie” i sadlen. SILVER OCEAN (USA) var tredje i mål 3 længder efter vinderen. SILVER OCEAN (USA) kom godt afsted ved rails, og var tredje/fjerde i svinget indvendigt. I opløbet måtte de rykke ud i sporene, da der ikke var plads indvendigt.

Efter sejren foletog Frankie Dettori sin berømte afstigning. Et spring op i luften.
Resultatet kan ses her. (Klik på 2. løb)
Bank of Burden startede i aftens sidste løb Dubai Duty Free Tennis Championships over 2.000 meter på græsbanen, desværre uden indflydelse på løbets resultat. Bank of Burden(USA) lå tredje/fjerdesidst på den fjerne langside, i svinget var placeringen den samme. Ind på opløbet skiftede Per-Anders Gråberg spor et par gange for at komme udvendigt, men det var ikke Bank of Burden’s dag. Det blev til en skuffende 12’te og sidsteplads. Quick Wit(GB), trænet af S. bin Suroor og redet af Silvestre De Sousa, var en sikker vinder 2 1/2 længde foran Godolfin’s Fallen Idol(GB) med Frankie Dettori.

Løbet kan ses her. (Klik på løb 6).
Goldolfin stalden tog to sejre. Franki Dettori havde også en fin aften med to sejre, en andenplads samt en tredjeplads.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar