Bent Olsen trænet SMARTINBLACK (IRE) havde et godt tilbud i Den Jydske Vinterfavorit, og svigtede ikke.

 

Det blev til en favoritsejr til Bent Olsen SMARTINBLACK (IRE) da han sikkert vandt Den Jydske Vinterfavorit 2012 med to længder foran Birgit Nielsen trænet MAXIMILLA med Elione Chaves og en godt afsluttende FILIPPA (IRE) med Oliver Wilson ude i sporene.

JUST A LINE med Marcos Robaldo prøvede at stjæle løbet, men her kom igen Jacob Johansens store erfaring til sin ret, da han endnu engang læste løbet helt korrekt.

Vinderen af Jydsk Vinterfavorit 2012 Smartinblack(IRE). FOTO: © Ole Hindby

 Vinderen ejes af Lone Kaj-Nielsen. 

 Løbet kan ses her.

 

I aftenens andet løb Moesgård Handicap kl. 4 med distancen 2.000 meter skulle der en omstart til, førend løbet kune afvikles. LADY SARAH rejste sig i startboksen, og den stak af uden Oliver Wilson, og udgik af løbet. Første afdeling af V5 startede med en overraskelse da ALEXANDRA PALACE(IRE) med træneren  Ann-Charlotte Nielsen i sadlen vandt en sikker sejr foran Jane Grove trænet  DO IT TIGER med  Luis Santos og med Torben Christensen trænet ARAMID(IRE) med Sara Slot som tredje. ALEXANDRA PALACE(IRE) ejes af Stald Søndervang.

 

Alexandra Palace med Ann-Charlotte Nielsen vandt aftenens andet løb. FOTO: © Ole Hindby.

 Løbet kan ses her.

Anden afdeling af V5 L C Lauritzen præsenterer 3-årseliten. Klasse 2 med distancen 2.000 meter fik John Nielsen(a) trænet DICKY MINT(GB)med Frederick Salvador som vinder. Parret tog kort efter start tëten med ALE ALEJANDRO(IRE) som andenhest. Denne stilling holdt hele vejen ind i mål.  DICKY MINT(GB) afviste inde på opløbet angrebene fra ALE ALEJANDRO(IRE), og sejrede med ca. 1 1/4 længde. Dansk Oaks vinderen VICTORIA NGUYEN endte skuffende sidst i mål, og sås aldrig med chance i løbet.

 

Dicky Mint med Frederick Salvador vinder foran Ale Alejandro(IRE). FOTO: © Ole Hindby.

 Løbet kan ses her.

Veidelands Ærespræmie 6. afd. Kl. 5 over 1550 meter blev sikkert vundet af Lone Bager trænet BLUE TOUCH med Marcos Robaldo foran Jan B. Sørensen(a) trænet FRENCH FANTASY(GB) med Frederick Salvador og BAGGINS med Anders Bager på tredjepladsen. BLUE TOUCH havde hele løbet igennem ligget blandt de forreste. Vinderen ejes af Team Blue Touch og Jens Rytter.

Blue Touch med Marcos Robaldo vinder V5-4. FOTO: © Ole Hindby.

 

Se løbet her.

 

 

V5’erens sidste afdeling, Beslagsmed Rasmus Olsen præsenterer Marselisborg Handicap kl. 2 over 2.150 meter, blev vundet af Be My Conscience da denne med sin karakteristiske spurt fra en position bagerst i feltet, kort før mål fangede SOMERVILLE med Marc Stott, der var stukket af i svinget. Vinderen ejes af Lise og Jørn Mortensen.

 

Be My Conscience med Oliver Wilson vinder V5-5. FOTO: © Ole Hindby.

 Se løbet her.

 

Næste løb Konditorbagerens Ærespræmie. Klasse 3 over 1.550 meter stod der også Tina Mortensen på, idet SARAH redet af Dina Danekilde sejrede med en længde foran MISS PIUS med Marcos Robaldo. Vinderen ejes af Lars Chr. Nielsen.

Sarah og Dina Danekilde vinder foran Miss Pius. FOTO: © Ole Hindby.

 Se løbet  her.

 

Jubilance Handicap. Klasse 5 over 2.000 meter, aftenens næstsidste løb, endte med at HALF EAGLE med Marc Stott blev slået af staldkammeraten ALI HOPE(IRE) med Ann-Charlotte Nielsen på målstregen. Begge trænes af Ann-Charlotte Nielsen. Vinderen ejes af Stald Søndervang.

Ali Hope og Ann-Charlotte Nielsen vandt aftenens næstsidste løb. FOTO: © Ole Hindby.

 Løbet kan ses her.

 

Aftenens sidste løb Harlev Bageri’s Ærespræmie med distance 1550 meter blev vundet af Johnny Reimer trænet ICE DUCHESS med Marcos Robaldo, der kom udvendigt i en god spurt , og henviste Jane Grove trænet KEY OF DANZIG (IRE) med Lea Olsen til andenpladsen slået med en lille længde. Sejren var ICE DUCHESS første sejr.

 

Ice Duchess med Marcos Robaldo vinder aften sidste løb. FOTO: © Ole Hindby.

 Løbet kan ses her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *