‘ Trophy Classic.

Aftenens højest doterede løb BREEDERS’ TROPHY CLASSIC med den formidable samlede præmiesum på hele 2.112.368 kr. blev vundet af Vanja Sandrup trænet SNAKE LANE.

Snake Lake i vindercirklen
Bro Park 180921
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

BREEDERS’ TROPHY CLASSIC med den formidable samlede præmiesum på hele 2.112.368 kr. var lagt som aftenens sidste løb. Her sejrede Vanja Sandrup trænet SNAKE LAKE, der havde Valmir De Azeredo up, let med 1 1/2 længde foran Søren Jensen trænet TANTE TOVE, som med Nicolaj Stott på ryggen, kom stærkt inde ved rails. 

Team Trotters ejer denne mørkebrune hingst, som er efter EISHIN DUNKIRK. Pernilla Nilsson har opdrættet vinderen. Efter sejren i dag har SNAKE LAKE indløbet over 2.8 mio.

Snake Lake vinder med Valmir De Azeredo
Bro Park 180921
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Der var danske heste på de tre nærmeste pladser efter vinderen. BIJOU sluttede tredje og LEA fjerde. GARCON og MISS RIVERDANCE derimod endte i det slagne felt som henholdsvis trettende og femtende.

 

Forinden var der afviklet fire Breeders’ løb.

Aftenens første Breeders’ løb var det 2400 meter BREEDERS’ TROPHY STAYER på græsset, som havde den danskopdrættede GOLD TYRANNY, med Jacob Johansen, som favorit. Zoffany-sønnen skuffede ikke og sejrede sikkert med 1 1/4 længde foran en stærkt afsluttende MANASSAS med Carlos Lopez i sadlen. GOLD TYRANNY havde taget têten inde på det lige stykke på bagsiden, og afgav den ikke siden.

Gold Tyranny vinder med Jacob Johansen
Bro Park 180921
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Lennart Reuterskiöld Jr træner, Zawawi Omar ejer, og fynske Stald Jupiter har opdrættet GOLD TYRANNY. Der var 150.000 i førstepræmie og hæderspris til sejrende hests opdrætter og ejere, samt mindespris til sejrende hests træner og rytter.

Gold Tyranny i vindercirklen
Bro Park 180921
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Næste Breeders’-løb gjaldt sprinterne. Her startede en perfekt aften for Neuroth familien. I 1200 meter BREEDERS’ TROPHY SPRINT red Jan-Erik Neuroth Stall EOS’s DARDENNE(NOR) til sejr efter kamp med overraskelsen QUICKSTEPS BLOOM (ire) med Nathalie Wiklund. Kun en hals skilte i mål.

Dardenne vinder med Jan-Erik Neuroth
Bro Park 180921
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Også her var der 150.000 i førstepræmie og hæderspris til sejrende hests opdrætter og ejere, samt mindespris til sejrende hests træner og rytter.

 

 

Så var det de yngstes tur. Femten heste var til start i det 1300 meter BREEDERS’ TROPHY JUVENILE. Den brune hoppe RAMONE efter EISHIN DUNKIRK, opdrættet af Rävdansens Stuteri, og med Per-Anders Gråberg i sadlen var favorit. RAMONE tog da også sin fjerde sejr på stribe. En sejr som først var sikret efter kamp med en anden norsk trænet hest CANDYFLOWER. En hals skilte. Dobbelt norsk, og dobbelt for avlshingsten EISHIN DUNKIRK.

Ramone vinder med Per-Anders Gråberg
Bro Park 180921
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

RAMONE kommer fra Niels Petersens træningskvarter på Øvrevoll. Oslo Racing Stables ejer vinderen, og kunne glæde sig over en førstepræmie på 400.000 kr. Ligesom ved de øvrige Breeders’ løb var der også her hæderspris til sejrende hests opdrætter og ejere, samt mindespris til sejrende hests træner og rytter.

 

SILVERSTONE(DEN) fra Bent Olsens stald sluttede fjerde, og NOKENGANG(DEN) fra Søren Jensen på syvendepladsen.

 

 

I det 1600 gr BREEDERS’ TROPHY MILE kunne Wido Neuroth og sønnen Jan-Erik igen stille op til fotografering og interview denne aften. Efter hård kamp med THE KID med Carlos Lopez, sejrede DELACROIX(NOR) med 1/2 længde. Sejren var dennes anden i år. DELACROIX(NOR) er både ejet og opdrættet af Stald EOS.

Delacroix vinder med Jan-Erik Neuroth
Bro Park 180921
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Marianne Petersen og Peter Kristensen ejet VALDE(DEN) sluttede som en god tredje, MYLEGEND(DEN) som femte, SIR HERMAN(DEN) sluttede på en syvendeplads og KING’S SON(DEN) var ottende i mål.

 

Af: Kurt René Madsen

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *