Der var både DANSK 2000 GUINEAS 2017 og DANSK BREEDERS’ CUP i dag på Klampenborg. SØMKONGEN CARLRAS sejrede i Guineas, og SUSPICIOUSMIND i Breedersløbet.
I årets andet klassiske løb det 1600 meter SELANDIA ADVOKATER DANSK 2000 GUINEAS 2017 var KING’S SON gjort til favorit. KING’S SON mødte til start med en frisk sejr fra for otte dage siden på JVB. I dag måtte den dog bøje sig da vinderen af Dansk Kriterium og Produce Stakes og kåret til “Årets 2-årige galophest” på Hestesportens Gala 2016 SØMKONGEN CARLRAS sæsondebuterede. Efter at have ligget sidst til ind i svinget, blev det en duel mellem KING’S SON og SØMKONGEN CARLRAS, som sidstnævnte vandt med 1 1/2 længde.
Søren Jensen træner vinderen, som er ejet og opdrættet af Stald Ras. Der var 125.000 i førstepræmie.

FOTO: © Burt Seeger
Forinden var dagens andet storløb det 1800 meter DANSK BREEDERS’ CUP blevet afviklet. Her sejrede ikke overraskende sidste års debyvinder SUSPICIOUS MIND, som nu igen havde Per-Anders Gråberg i sadlen. Der var ærespræmie til vindende ejer og opdrætter, udsat af Dansk Galop. Sejren betød gode 200.000 kr. i førstepræmie. BEAUFORT TWELVE, fra Søren Jensens stald, tog sin anden andenplads i tre starter i år. Vinderen trænes af Niels Petersen. 360 North Horse Racing Ab ejer vinderen, som er opdrættet af Stutteri Hjortebo.

FOTO: © Burt Seeger
Dagens øvrige løb
Dagen startede med, at vi fik en spændende 2-åring at se. Mme Fernande ejet KING DAVID sejrede ganske sikkert i det 1100 gr 2-ÅRS MAIDENSERIEN foran Francesco Casto’s to deltagere MARIYNA og WORTHY BOY. KING DAVID trænes af Marc Stott fra Jydsk Væddeløbsbane. KING DAVID er opdrættet af Stutteri Stork.

FOTO: © Burt Seeger
I det 2400 meter HM DRONNINGENS ÆRESPRÆMIE var sidste års vinder William Segovia oppe imod seks kvindelige amatørryttere. Han kunne i år ikke gøre sig gældende, og sluttede som agterlanterne. Vinder, derimod, blev “eksperten” i dette løb Lea Olsen som i år sad på ryggen af DAVICII. Lea Olsen havde tidligere vundet løbet tre gange. Det skete i 2012, 2013 og 2014. Stald Klampenborg ejet DAVICII, trænes af Tine Hansen. ROCKY(IRE) sluttede anden slået med 2 1/2 længde.

FOTO: © Burt Seeger
I det 1800 meter CARL RAS CUP blev det igen til sejr for Stald Klampenborg, træner Tine Hansen og Manuel Santos. SIR DANZBO (IRE) med Manuel Santos passerede stregen 1/2 længde foran ELUSIVE ISLAND (USA), og Jacob Johansen, efter føring fra start til mål.

FOTO: © Burt Seeger
En løbsdag uden sejr til Bent Olsen er næsten utænkeligt. Denne kom da også i det 1600 meter MAIDENLØB hvor ALBERONE (IRE) med Jacob Johansen i sadlen vandt en overbevisende sejr mange længder foran BRIGHT CROSS (GB) fra Flemming Poulsen.
Lone Kaj-Nielsen ejer ALBERONE (IRE), som kun har startet en enkelt gang førend i dag.

FOTO: © Burt Seeger
HIJO DE REINA (IRE) med Jacob Johansen sejrede sikkert i det 1600 meter ADVOKATFIRMAET NYGAARD MILE. Bettina Andersen træner HIJO DE REINA (IRE), som tog sin første sejr i år. Nanna Bispelund ejer vinderen.

FOTO: © Burt Seeger
Mange af græsbaneheste fra Skåne og omegn drager løbsdag efter løbsdag over Øresund til Klampenborg til stor glæde for banen. I dagens sidste løb, det 1400 meter LEG TWO CLASS FIVE, var heller ingen undtagelse. Her sejrede HOSHI (SWE), ejet af familien Malmberg og Ingela Åkerman, efter kamp med en hals foran POUR TOI.

FOTO: © Burt Seeger
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar