Der blev budt på både sikre sejre, og tætte opløb i går på NKI Racing Arena Ålborg.
Dagens første løb, Aalborgs 2-Års Grand prix 2012 over 1500 meter havde en kæmpefavorit i Bent Olsen trænet SMARTINBLACK (IRE), der mødte til start i Aalborg med to sejre og en andenplads. Lone Kaj-Nielsens SMARTINBLACK (IRE) med Marcos Robaldo vandt da også totalt overlegent, hvilket heller ikke kom bag på spillerne. Vinderoddset lød på 12 for ti kroner.

Dagens andet løb Horsetransport v. Grindsted Flytteforretning og Helle Frydensbergs Ærespræmie over 2200 meter fik et spændende opløb. Inde i sidste sving førte Birgitte Nielsen trænet GINGER ATTITUDE med Marc Stott komfortabelt, men Anders Bager på Laserline ville det anderledes. Endnu engang udviste Anders Bager sit flair for jobbet og fangede favoritten GINGER ATTITUDE inden mål.

I El Salvadors Sommersprint et Handicap Klasse 3. over 1500 meter vandt Helle Frydensberg trænet TAMARIND HILL(IRE) med Danny Patil efter en spændende opløbskamp med Borderline og Lady Mary.
I Dronninglund TV Centers Ærespræmie Klasse 3. vandt stabile KILLINEY(FR) fra John Nielsen(a) ganske sikkert foran Kjeld Chr. Karlsen trænet The PROFESSOR med Nanna Emilie Hansen.
Der var også gevinst for den anden Klampenborg træner Hanne Bechmann, der havde taget turen til Ålborg. I Provinsens 3-Års Serie 2012 . 3. afd. Over 1800 meter sejrede IMAGINENOWAR med Danny Patil foran John Nielsen trænet DICKY MINT(GB) med Fredrick Salvador. Vinderen ejes af S. Nielsen og L. Stewart.
Dansk Galops Ærespræmie blev vundet af Birgitte Nielsen trænet PRIME GREY med Luis Santos i sadlen. Toer i mål var STARS PRIDE:
Dagens sidste løb NKI Champion Stakes 2012 Klasse 2. 1800 meter med en samlet præmiesum på 110.500 fik dagens største overraskelse, da Ann-Charlotte Nielsen trænet HENDERSYDE redet af Nanna Emilie Hendersyde(USA) sejrede efter kamp med SMOKEY STORM(GB). Vinderoddset var på 14,84. Vinderen ejes af Stald De 3 heste.
|
![]()
Af: Kurt René Madsen
|


Skriv et svar