I dag blev det klassiske løb Dansk Oaks afviklet på Klampenborg. Lennart Jr Reuterskiöld trænet SPICY MIX(ire) med Jacob Johansen i sadlen sejrede sikkert.

Lennart Jr Reuterskiöld fortsatte sin imponerende sejrsrække i denne sæson, da SPICY MIX(ire) vandt hoppernes derby FOPE BOUTIQUE BOLOU DANSK OAKS. Jacob Johansen var i sadlen. Sejren var sikker, og der var 1 3/4 længde til andenhesten i mål RAJSA fra Bent Olsen.

SPICY MIX med Jacob Johansen vinder FOPE BOUTIQUE BOLOU DANSK OAKS 2017 på Klampenborg den 3 september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Feltet passerede ned forbi publikum i et moderat tempo. QUEEN OF DREAMS med Per-Anders Gråberg og ESTELLE med Nicolaj Stott førte feltet igennem tribunesvinget. DELICIA (SWE) med Rafael De Oliveira sluttede feltet. Rundt svinget blev feltet trukket noget ud.  Da feltet løb forbi Dyrehavsbakken rykkede DE FEM STJERNER fremad, og RAJSA og LUCY LIU lå velplacerede fjerde femte. SPICY MIX lå sjette.

Feltet i Dansk Oaks 2017 på vej ind i “Tribunesvinget”. Klampenborg den 3 september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

Da feltet rundede svinget og ramte opløbet, var der skruet anderledes op for farten. Med ca. 200 meter til mål havde Jacob Johansen for alvor fået gang i SPICY MIX(ire), som overtog kommandoen, og blev jagtet af udvendige RAJSA, med Elione Shaves, og indvendige ZAGHARIT (IRE), med Shane Karlsson. De kunne dog ikke true SPICY MIX(ire), som blev en sikker vinder.

Der var 125.000 kr i førstepræmie samt ærespræmie til ejer, træner og jockey udsat af FOPE Boutique BOLOU, og til opdrætter var den udsat af Dansk Galop.

SPICY MIX(ire) ejes af Stall Tandem, og er opdrættet af Light Valley Stud.

SPICY MIX med Jacob Johansen efter sejren i FOPE BOUTIQUE BOLOU DANSK OAKS 2017 på Klampenborg den 3 september 2017.
FOTO: © Burt Seeger

 

Efter løbet interviewede Carsten Bundgård den vindende jockey Jacob Johansen, og han sagde blandt andet:

Det gik ganske Ok. Jeg fik en ryg og holdt den hele vejen, indtil vi kunne gå ind på opløbet. Overvejede du ikke at gå frem og få mere pace på. »Det kan man jo godt overveje, men ikke med en sådan hest, som hende. Det vil være ris til egen rumpe, om jeg så må sige.« Hvornår i løbet tænkte du, det vinder jeg?  »Da jeg sad rimeligt inde på opløbet, så tænkte jeg, at hun havde en stærk polet at komme med. Så tænkte jeg, hvis hun ikke når dette, så har hun en dårlig dag.

Herefter gik turen hjem til Malmö, hvor Jacob skulle forberede sig på næste løbsdag.

 

 

Af: Kurt René Madsen.

Kilde: DANTOTO’S transmission.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *