Årets sidste klassiske løb Dansk St. Leger blev et opgør mellem Søren Jensens to deltagere.
I Højgård Hestehospital Dansk St. Leger 2018 havde man i år åbnet løbet for 4-årige skandinaviskopdrættede heste, og dermed fraveget “treenigheden” 2000 Guineas, Dansk Derby og St. Leger alle tre for 3-årige heste. En rigtig dårlig ide efter vores mening. Årets udgave var jo næsten blevet et rent 4-års løb, med kun to 3-årige i feltet, årets Oaks-vinder IRON LADY, og MAGNUM toeren fra Derby Consolation. I dagens felt var der tre gengangere fra sidste års St. Leger, hvor det kun var for 3-årige, FREESTYLER sidste års vinder, STEINWAY sidste års toer og SIR CHRISTIAN sidste års sjette.
Ikke uventet blev det et opgør mellem de to Søren Jensen trænet deltagere STEINWAY med Martin Rodriguez i sadlen og RELIABLE CARLRAS (SWE) med Nicolaj Stott. Det blev en uhyre tæt opløbskamp hvor STEINWAY havde nakken foran, da de passerede mål. Tredje var sidste års derbytoer og Dansk St. Leger-vinder FREESTYLER fra Jessica Long.
Der var Ærespræmie til ejer, træner og jockey udsat af Klampenborg Galopselskab, samt Ærespræmie til opdrætter udsat af Dansk Galop, og ikke mindst 100.000kr. i førstepræmie.
Galop Kompagniet ejer den 4-årige vallak som er opdrættet på Stutteri Hjortebo.

FOTO: © Burt Seeger.
Dagen startede med favoritsejr da SANKT PEDER (ger) med Elione Chaves sejrede med 1 længde foran QUEEN ROUGE med Oliver Wilson i 2-Års Maidenserien over 1200 meter.
QUEEN ROUGE ramte først den lige opløbsstrækning fulgt af AYO og SANKT PEDER (ger). Med 400 meter tilbage havde QUEEN ROUGE grebet foran AYO og SANKT PEDER (ger), og kort efter gik SANKT PEDER (ger) forbi AYO, og herefter handlede det kun om QUEEN ROUGE og SANKT PEDER (ger). Favoritten havde overtaget, da der manglede 200 meter. QUEEN ROUGE bed godt fra sig og var ikke stort slået.
SANKT PEDER (ger) trænes af Bent Olsen, ejes af Kjeldsbjerggaard ApS, og er opdrættet af Harry Tor Sigfridsson.

FOTO: © Burt Seeger.
Det blev en sikker sejr til Stald Klampenborg hesten ALL OR NOTHING (SWE) i Hofjuveler Hertz Ærespræmie over 1400 meter. Efter LORD OF DUBLIN (IRE) med Carlos Lopez havde erobret fronten og lagde et godt tempo. Det holdt helt frem til 400 meter mærket, hvorefter der lå flere på stribe. Bedst af disse gik DREAM’RUN (ITY), med Per-Anders Gråberg, midt i banen, og ALL OR NOTHING (SWE) helt ude ved rækværket. De mange ejere kunne glæde sig over at der var mest i ALL OR NOTHING (SWE), som sejrede sikkert med 1 1/2 længde.

FOTO: © Burt Seeger.
Tine Hansen træner ALL OR NOTHING (SWE), som er opdrættet af Rävdansens Stuter
I Klasse 5 Handicap’et over 1600 meter sørgede Jacob Johansen for at ALTHON (IRE) kunne tage sin anden sejr i år. Den 6-årige DANZILI-søn havde også haft Jacob Johansen på ryggen ved den første sejr. Sejren var sikker med 1 1/2 længde. Der var hård kamp om andenpladsen, som MARGIDUDDI med Le Tølbøll vandt kort foran FROST, efter en stærk spurt.
Roger Hansson ejer og træner vinderen.

ALTHON med Jacob Johansen vinder løb nr. 3 på Klampenborg den 29. september 2018.
FOTO: © Burt Seeger.
Fynske Jørgen Tøllbøll har virkelig sine heste i topform. I det foregående løb sluttede MARGIDUDDI som en god anden, og her i det 1600 meter Klasse 3 Handicap red Le Tølbøll RED ZONE (FR) til sejr. MONT ROSE sluttede anden 3/4 længde efter. RED ZONE (FR) var anden slået af NAGA JOLOKIA (SWE) med 1/2 længde i Ålborg i tirsdags. Sejren var vallakkens første i år.
Stald Brændeholm ejer vinderen,

FOTO: © Burt Seeger.
I det traditionsrige hoppeløb Sceptre Stakes over 2200 meter var SPICY MIX(ire) fra Lennart Reuterskjöld Jr. stald på Jägersro favorit. SPICY MIX(ire) skuffede da heller ikke sine tilhængere, og med Jacob Johansen på ryggen, sejrede hun sikkert med 1 1/4 længde foran LUCY LIU fra Bent Olsen.
Sejren var SPICY MIX(ire) ‘s anden på stribe på Klampenborg. Stall Tandem ejer vinderen, der er opdrættet af Light Valley Stud.

FOTO: © Burt Seeger.
Dagen sluttede med Lyngby Turistfart Handicap et løb over 2200 meter for 3-årige og ældre heste klasse 3. Med 200 meter tilbage lå det til en afgørelse mellem favoritten MAMUT CARL RAS med Oliver Wilson på ryggen, og udvendigt for denne HONGKONG HONCHO (GB) med Elione Shaves. Sidstnævnte fik overtaget inde på de sidste 50 meter, og kunne sejre med 1/2 længde. BERGHEIM (IRE) sluttede tredje.
Sejren var HONGKONG HONCHO (GB) første i år, og anden i karrieren. Vinderen, der kommer fra Bent Olsens stald, ejes af Stald Hong Kong.

FOTO: © Burt Seeger.
Af: Kurt René Madsen

Skriv et svar