Dansktrænet heste som de tre første i STOCKHOLMS STORA PRIS (GR 3). Stor dag for danske trænere, der havde rejst til Bro park.  Sejre til Bettina Andersen, Marc Stott og Bent Olsen.

BRO PARK
Indgang.
FOTO: © Galop News

 

Hvilken dag det blev for de danske farver på Bro Park. Tre dansktrænet heste på de tre første pladser i dagens gruppe 3-løb STOCKHOLMS STORA PRIS. Sejr for Bent Olsen trænet LEARN BY HEART (GB) efter legendariske FRANKEL(GB), 1 længde foran en godt afsluttende KING DAVID (DEN)med Oliver Wilson. CHRISTMAS (IRE) med Jacob Johansen, sluttede tredje yderligere 3/4 længde efter.

LEARN BY HEART (GB) blev redet til sejr af Rafael De Oliveira, som har stor ære af sejren.

Learn By Heart vinser med Rafael De Oliveira løb nr. 7 på Bro Park 190616
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

LEARN BY HEART (GB) var en kæmpeoverraskelse, feltets mindst spillede i vinderspillet, til 48,31 i vinderspillet. Resultatet var da også, at der blev udbetaling på 5 rigtige i V64-spillet.

Learn By Heart i vindercirklen efter sejren i løb nr. 7 på Bro Park 190616
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Banens interview med træner Bent Olsen:

Hvor højt vurderer du, at vinde STOCKHOLMS STORA PRIS (GR 3). »Det er mig du spurgte til, men jeg er nød til at svare for hesten. Den er i kanonform. Den missede starten, og alligevel vinder den.« Hvad tænkte du efter den start»Jeg tænkte, at han red for hurtigt op, men han kunne få indersporet. Det er klart, at det er en fordel, når den kommer ned til det store sving.« Hvordan kan man vinde efter tabet i starten? »Det burde den ikke kunne, men den har stor klasse.« Hvor højt placerer du ham blandt alle de kanonheste du har i træning? »Jeg har vidst, at han har haft stor kapacitet hele tiden. Det har blot været spørgsmål om. at få det vist frem. Som du selv så, når man mister et par længder i starten, skal man også være heldig at komme indenom.«

Du har købt denne hest. Hvad var det der fangede dig ved den? »Lone Kaj-Nielsen(ejeren) ville godt have en hest efter FRANKEL, og hun plejer at få sin vilje. Et fantastisk løb han leverede« sluttede Bent Olsen.

Dagens øvrige løb:

Løb nr. 2

APPELINA (DEN) med Jan-Erik Neuroth og SEASIDE SONG (GB) med Carlos Lopez var var de mest betroede i vinderspillet i det 1600 meter CHAMPAGNE TAITTINGER BLOOMERS’ VASE (L). Og de krydsede også først stregen, med APPELINA (DEN) 1 længde foran. APPELINA (DEN) overtog spidsen lige inden sidste sving efter at have ligget i midten af feltet. Denne afgav aldrig spidsen ned gennem Bro park’s lange opløb, og sejrede sikkert foran en flot afsluttende SEASIDE SONG (GB).

Appelina vinder med Jan-Erik Neuroth løb nr. 2 på
Bro Park 190616
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Det  var en stolt træner Wido Neuroth, der blev interviewet.»Jeg er stolt af både hesten og rytteren« udtalte Neuroth. Stald Perlen ejer APPELINA (DEN), og stutteri Hjortebo har opdrættet denne herlige fukse hoppe.

 

Løb nr. 3

Flot sejr til træner Bettina Andersen

Stor overraskelse i BOBBIE KILLICKS MINNESLÖPNING med distancen 1600 meter da Bettina Andersen trænet SANDTASTIC (FR) med Josefin Landgren afviste sikkert angreb fra GOOD EYE og BUDDY BOB(IRE). Sejren var SANDTASTIC (FR) første siden juni 2017 på Øvrevoll.

Sandtastic vinder med Josefin Landgren løb nr. 3 på Bro Park 190616
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Hotel Fortunen og Bettina Andersen  m.fl. ejer vinderen.

Sandtastic i vinderirklen efter sejren i løb nr. 3 på
Bro Park 190616
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Løb nr. 4

I fjerde løb gjaldt det dagens første klassiske løb JOCKEYKLUBBENS 2000 GUINEAS 2019 over 1600 meter. Ny overraskelse da Annika Sjökvist trænet ARABIANRANTA, med Ulrika Holmquist i sadlen, kort før mål gik forbi YRROLL (DEN), med Carlos Lopez, som længe havde været toneangivende. Et hoved skilte i mål. NOKENGANG (DEN) fra Søren Jensens stald, og med Per-Anders Gråberg, sluttede tredje 1 længde fra andenpladsen. Sejren var ARABIANRANTA‘s blot anden sejr i 11 starter, og stod med 69 i handicap.

Arabianranta vinder med Ulrika Holmquist løb nr.4 på Bro Park 190616
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Stall Ladybird ejer vinderen, som er opdrættet af Scanstar Farm AB

 

Løb nr. 5

Marc Stott vinder sit andet storløb inden for en uge.

SVENSKT 1000 GUINEAS 2019 havde QUEEN ROUGE (DEN) som kæmpefavorit. Og endelig holdt favoritten i dag. Efter at have ligget godt pakket ind i midten af feltet. Da der manglede 250 meter havde denne superhoppe fået grebet. Det blev en ganske suveræn sejr til Lord Of England-datteren, tre længder foran SEA RACE(IRE).  Træner Marc Stott, som for en uge siden kunne modtage NIPOZZANO efter sejr i Voterlöpning for en uge siden, kunne i dag notere sig for sin anden storløbssejr, da han kunne modtage QUEEN ROUGE (DEN) og Oliver Wilson. Der var 700.000 i førstepræmie.

Queen Rouge vinder med Oliver Wilson løb nr.5 på
Bro Park 190616
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Mme Fernande ejer hoppen, som har fået sin opvækst på Stutteri Hjortebo’s marker ved Gudenåen.

Queen Rouge i vindercirklen efter sejren i løb nr.5 på
Bro Park 190616
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

 

Løb nr. 6

ZAWAWI BRO PARK VÅRSPRINT (L) over 1200 meter gik til Norge, da Annike Bye Hansen trænet CAPTAIN AMERICA med Sandro De Paiva, sejrede sikkert med 3/4 længde foran RIWAJ og Elione Shaves. BROWNIE (FR) med Jan-Erik Neuroth sluttede tredje.

Captain America vinder med Sandro De Paiva løb nr. 6 på Bro Park 190616
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Espen Ski har opdrættet og ejer vinderen.

 

 

 

Af: Kurt René Madsen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *