Foto: © Kurt René Madsen

Helle Christensen løste adgangsbillet for Madame Esprit til Dansk Derby 2011, og tog yderligere en dagssejr med Runner Runner. Lone Bager tog også en dobbelt. Først med Whispering Line, og derefter med Lagoa Do Pau.

I Heineken Derby Trial Stakes over 2200 meter var der udover pengepræmierne adgangsbilleter til Dansk Derby 2011 til 1. og 2. hesten i mål. Både Madame Esprit og Mega Blast lå fra start velplaceret lige efter Victoria Dream. Ind på opløbet tog Mega Blast med Rafael Schistl den lige vej ved rails, hvorimod Madame Esprit med Manuel Santos trak længere ud i banen. 100 m fra mål så det ud som om Mega Blast ville trække sig ud af opgøret som vinder, men Madame Esprit kom flyvende, og fangede Søren Jensen trænede Mega Blast på stregen.

Forinden havde Helle Christensen taget sin første dagssejr i Heineken Cup med Runner Runner redet af Manuel Santos. Runner Runner en godt afsluttende Mulan redet af Oliver Wilson med en hals. Distancen var 2200 meter.

Lone Bager tog også to sejre på Klampenborg i går. Den første kom med Whispering Line, der sikkert slog Fortunens Boss med Oliver Wilson i sadlen i Racing Club Handicap over 1600 meter. Lone Bager’s anden sejr kom i Tempt Cider Handicap et løb over 1600 meter. Her vandt Lagoa Do Pau sikkert med 1/2 længde foran Two Cool Cats(IRE). Nana Emilie Hansen red begge Lone Bager’s heste.

Af: Kurt René Madsen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *